HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Observatoriet paa Rundetaarn

329

Den Paastand, at Rundetaarn skulde ryste i Blæst eller af andre Aarsager, forekommer meget mærkelig og er ri­ meligvis urigtig. Th. Bugge havde ofret Spørgsmaalet en længere og, som det synes, omhyggelig Undersøgelse og var kommet til Resultat, at Taarnet var absolut fast. Til samme Resultat kom Forfatteren af dette ved en ret ind gaaende Undersøgelse i 1928. Det kan med Bestemthed siges, at selve Taarnet ryster ikke. Derimod kan der være Tale om, at Blæsten, der jo altid er stærkere paa Taar- nets Top end ved dets Fod, kan faa ubeskyttede Instru­ menter til at ryste. Vibrationer af denne Art kan dog undgaas ved simple Midler. Schumacher fungerede indtil 1832, da han afløstes i Embedet som Professor af C. F. R. Olufsen, der døde i 1855. I Perioden 1823—29 fungerede E. G. F. Thune som Bestyrer. I dette Tidsrum virkede følgende Observato­ rer: G. F. K. Ursin (1819—29), C. F. R. Olufsen (1829 —32), P. Pedersen (1832—46), J. J. Sievers (1846—50) og H. C. F. C. Schiellerup (1851—87), der fulgte med til det nye Observatorium. Med Undtagelse af sidstnævnte har ingen af de her anførte erhvervet sig noget Navn af Betydning som Videnskabsmand. I disse Aar passedes Observatoriets Drift ved Tids­ bestemmelse o. lign. vistnok upaaklageligt; desuden an- stilledes forskellige Observationer, der dog alle har et mere tilfældigt og banalt Præg. Man mærker ikke noget til den vældige Fornyelse af Videnskaben, der var sket paa fremmed Grund, hvor Navne som Herschel, Gauss, Bessel og Leverrier hører til de mest berømte. I Løbet af denne Periode dukker Planen om en Flyt­ ning af Observatoriet til en anden, moderne Bygning op gentagne Gange; allerede Schumacher havde fremsat Øn­ sker i denne Retning i Aaret 1819, og C. F. R. Olufsen tog igen Spørgsmaalet op i 1831. Disse Henstillinger forblev dog ganske uden Resultat. Schumacher fik ind