HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

C. Luplau Janssen

326

cirkel og en Højdekreds. Det gamle Observatoriums Ure overførtes til det nye Institut. En Række mindre Instru ­ menter anskaffedes i Aarenes Løb. Under Bugge gik Almanakken endelig over til Astronomiprofessoren; des­ uden indførte man Tidssignaler med Flag, hvorefter Kirkeurene blev stillet. Bugge fik tillige ansat faste Medhjælpere ved Obser­ vatoriet; fra nu af regnes der med et Embede som Obser­ vator; af og til forefandtes ogsaa Assistenter. Om Bugge kan man derfor sige, at han bragte Observatoriets Ram­ mer og Administration i Orden. Han startede selv som en ivrig Iagttager, men hans store alsidige Dygtighed bevirkede, at man lagde en Mængde ikke-astronomiske Opgaver paa hans Skuldre. Han forestod Landets Kort­ lægning, han arbejdede i den almindelige Enkekasse, i Brolægningskommissionen, i Brandkommissionen og mange andre Steder, virkede som Mathematiklærer for de vordende Søofficerer og blev i det hele optaget af alt muligt, der kunde drage ham bort fra det videnskabelige Arbejde. At han dog havde den bedste Vilje til at ud ­ rette noget, ser man af hans Anstrengelser for at faa op­ rettet Filialobservatorier i Grønland og Trankebar. Ob­ servatorierne blev vel oprettet, men Virksomheden løb ud i Sandet. Under Bugge indtraf Københavns Bombardement i 1807; Observatoriet led dog ingen Skade ved denne Lej­ lighed. Det nye Observatorium, som Bugge havde faaet indret­ tet, var konstrueret af daarlige Materialer, og Bygningen kom snart i daarlig Forfatning. Endnu værre var det, at de nyanskaffede Instrumenter ikke var paa Højde med Tidens Krav. De var alle udført i København af en Instru ­ mentmager Johannes Ahl, af Fødsel en Svensker, der næppe ha r været Opgaven voksen; man burde have an ­ skaffet Instrumenter fra erfarne Instrumentmagere i