HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

C. Luplau Janssen

3 2 2

tager af Solpletterne, h a n baade talte dem og tegnede deres Stilling p aa Soloverfladen. Disse Observationer er opbevaret, og en Bearbejdelse a f dem (ved T. N. Thiele) udsendtes i »Astronomische Nachrichten« i 1859. Solplet­ ternes Antal og Størrelse svinger i en 11-aarig Periode, og Opdagelsen af dette Fo rho ld tillægges i A lm indelig­ hed Tyskeren Schwabe, der fø rst gjorde opmæ rksom paa Sagen i 1843. Undersøger m an im id lertid Chr. Horre- bows Dagbøger, finder m an h e r um iskendelige Tegn paa, at h an i nogen Grad h a r været k la r over Solpletter­ nes Periodicitet. I sin Dagbog fra 1775 skriver h an saa- ledes: „Qumquam quidem ex observationibus m acu larum ni- h ildum certi effici potest, tam en post certum anno rum spatium eadem Solis forma, quod quidem ad num erum et m agnitudinem m acu larum pertineat, red ire v id etu r“ [o: Selv om m an ikke af Solpletiagttagelserne kan fast- slaa noget med S ikkerhed, saa synes Solen dog med Mel­ lem rum af et bestem t Antal Aar at ind træ de i samme T il­ stand, fo r saa vidt ang a a r P letternes Antal og Udstræk­ ning.] Denne Bemæ rkning viser med al Tydelighed, a t Ideen om Solvirksomhedens Periodicitet ikke h a r været frem ­ med fo r Christian Horrebow . Det e r Skade, at disse, som det synes, frug tb a re A rbejder ikke blev fo rtsa t u nd er han s E fterfølgere; de vilde rimeligvis have sikret dansk Astro­ nom i en ub estrid t P rio ritet p aa en vigtig Opdagelse. Chr. Horrebow døde i Aaret 1776; i de sidste Aar be­ sørgedes — som allerede sagt — Observatoriets Anlig­ gender af han s yngre B roder Peder Pedersen Horrebow . I hele denne Periode h a r det sikkert i al Alm indelighed staaet sløjt til med Observatoriet. De øvrige P rofessorer b a r tydeligvis beskæ ftiget sig hermed, b lan d t ande t med Observatoriets V irksomhed. P rofessor i Mathematik C. G. K ratzenstein (1723— 1795) var meget optaget af dets indre