HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Christian IV’s Bryghus

19

paa sin Tegning, en Rampe, der gaar til det østre Hus, hvilket endnu ha r nogle store Porte, hvis Betydning man ikke kan klare. Oprindelig stod de maaske aabne. Denne Rampe kan tyde paa, at Stueetagen endnu dengang var delt i to Etager, som senere skal paavises. Vil man undersøge Bryghus-Bygningen selv for at finde Konstruktioner, der ud over Grundplanen peger mod 16. Aarhundrede, kan man ikke faa Øje paa Byg­ ningsdele, der paaviselig kan gaa tilbage til dette Aar­ hundrede og være ældre end 1607. Særlig maa man ikke tillægge Murstenenes Størrelse for stor Betydning. De er ligesom ved Tøjhuset ikke saa voldsom store. (I Ga­ lejhuset — nu Underbygningen til Det kgl. Bibliotek — er de gamle Sten 24—12— IVz cm). København er noget for sig selv med Hensyn til Murværk. Der er alt i 1600 benyttet smaa Sten i København1). Der har saa ofte været foretaget Byggearbejder paa Bryghusets Plads. (H. M. o. K. 1, VI, 445). Vi gentager Aarstallene: 1607—09 skal underste Afdeling være opført som Skanse. 1616—18 sættes Taget og Gavle over, og kort Tid efter bliver Bygningen af Kongen forordnet til Bryghus, men alt 14 Aar efter brænder Træværket, og 1632 bygges det op igen. Tøjhusets Brand i 1647 paa­ virkede ikke Bryghuset; men i 1767 galer den røde Hane atter over Bryghuset, som efter den Tid bliver Depot for Søetaten og 1800 for Hæren, og saaledes benyttes det endnu. At bestemme de staaende Mure i Forhold til gamle Kort, Billeder og ovenangivne fastlagte Aarstal for Byg­ gearbejder er en ingenlunde let Opgave, og noget helt bombesikkert Resultat kan vanskeligt fremsættes, men Sten og Murkonstruktioner udsiger dog en Del, som her bør fremføres. Der er ogsaa konstruktive Lighedspunk­ 9 Meddelt mig af Magister Chr. Axel Jensen.

2*