HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

C. Luplau Janssen

3 1 2

ascension. F o raa rsp u n k te t er det Punk t, hvor Solen først i Tyverne i Marts Maaned — ved F o raa rs jævndøgn — overskrider Æ kvato r paa Vej fra den sydlige til den n o rd ­ lige H immelhalvkugle. Æ kvato realen er en Kikkert, som kan d reje sig om en Axe, der peger op mod den synlige Himmelpol, og som desuden k an dreje sig om derpaa vinkelret Axe. Ved Hjælp af inddelte Cirkler k an m an um iddelbart aflæse Rectascension og Deklination. Til Bestemmelse af S tjer­ nernes P ladser p aa Him len fo retrak Ole Rømer dog den af ham op fundne M eridiankreds, men Æ kvato realen a n ­ vendes den Dag i Dag p aa ethvert Observatorium , hvor de store Iag ttagelsesinstrum enter altid er opstillet som Æ kvato realer. De inddelte C irkler bruges da til Opsøg­ ning af de S tjerner, som m an vil observere. Til Aflæsning af de inddelte C irkler ind fø rte Rømer en helt ny Methode, der bruges den Dag i Dag, nem lig Af­ læsning ved Hjælp af M ikroskoper. Rømer forfæ rdigede selv sine In strum en te r; kun de ra a Dele blev frem stillet af alm indelige H aandvæ rkere, men selve Sam lingen, Inddelingen a f Cirklerne, Ind sæ t­ telse af T raadko rs o. s. v. foretoges af Rømer selv og han s Elever. E ndnu et vigtigt In strum en t blev konstrueret af Ole Rømer, nem lig den saakald te Meridiancirkel, »rota m e­ rid iana«. Vi m aa et Øjeblik igen beskæftige os med S tje r­ nernes daglige Bevægelse fo r at fo rstaa dette In strum en ts V irkemaade og fundam en tale Betydning. Sol, Maane og alle S tjerner synes i Løbet af et Døgn at beskrive Cirkler med Himmelpolen som Centrum . Vi ser S tjernerne i sk ra a Retning stige op over den østlige Hori- zont og n a a højere og hø jere op p aa Himlen, efterhaan - den som de næ rm er sig Syd. I det Øjeblik, en S tjerne staar lige i Syd, staa r den saa hø jt som muligt over Hori- zonten og siges da a t kulm inere. H erefter synker Stjer-