HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Observatoriet paa Rundetaarn

309

i Paris. Fø rst i 1681 kom han tilbage til København og overtog Ledelsen af Observatoriet paa Rundetaarn. Her var der nok at tage fat paa; det hele maatte laves om fra G runden af. Rømer havde set, hvorledes de nye Observatorier ude i Eu ropa var indrettet, og desuden var han ladet med Ideer til nye og geniale Instrum enter. Den Form , Longomontanus havde givet Observatoriet, var a l­ deles ubrugelig p aa Rømers Tid. Med Instrum enterne stod det lige saa daarligt til, hvorfor Ole Rømer øjeblik­ kelig reducerede dem til rene Museumsgenstande. B randen i 1728 ødelagde totalt hele Ole Rømers Anlæg paa Rundetaarn , men alligevel ved vi temmelig nø jag ­ tigt, hvorledes det h a r været indrettet. Ole Rømers Elev og E fterfø lger Peder Horrebow h a r nemlig i sin Bog »Ba­ sis Astronomiæ« (Kbh. 1735) givet en meget indgaaende Beskrivelse baade af Observatoriet p aa Rundetaarn og dets nye Instrum en ter, Rømers to private Observatorier, der til en vis Grad m aa opfattes som F ilialobservatorier til Hovedobservatoriet paa Rundetaarn, sam t ogsaa Rø­ mers Observationsmethoder. Vi finder her ogsaa aftryk t de eneste af Rømers Observationer, som skaanedes ved B randen i 1728. Midt p aa R undetaarns øverste P latfo rm blev der nu opført en cirkelrund Bygning af Bindingsværk ca. 7 Meter i Diameter. Den var altsaa noget større i Tvæ rm aal end den nuvæ rende Observatoriebygning paa Taarnet, men ikke næ r saa høj. I E tagen nedenunder blev Krypterne fjernet, hvorved der blev P lads til Arbejdsværelser og Museum, hvor de gamle Instrum en ter fik P lads sammen med Tycho Brahes store Himmelglobus og den m indre Globus, der tidligere er omtalt. Ved denne Lejlighed blev V indeltrappen foroven i Taarnets Kærne indrettet, saa- ledes at m an kunde gaa direkte fra Værelserne neden­ under og op i Observatoriet. Her opstilledes først to af Rømer op fundne Instrum en ter, som vi med moderne