HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Rundetaarn

301

Kongens Mærke, Vest, hvor Kongens Mærke viger et Felt, og Nord, hvor Kongens Mærke viger to Felter. Snittet i Nøglekammene er lidt forskelligt, mod Vest det samme som i Roskildegitrenes Mærke — mon det er hans egen Haand, der h a r sat de to Splitter med Kryds over, og hans Værksted de and re Ting? Sneglehvælvingen slutter med en lodret Mur efter Taar- nets Radius, og her blev 1697 Ole Rømers Planetmaskine sat op. Den viste P laneternes Stilling til Jorden efter plet tychoniske System, med Jorden i Centrum. Maskinen blev indstillet ved en Række Tandhjulsforbindelser, der skulde trækkes op ved H aandkraft. Ved B randen 1728 blev det hele ødelagt, men 1742 istandsat og ændret til det koper­ nikanske System, med Solen i Midten. 1928 istandsatte og fornyede Bertram Larsen den gamle Maskine og tilsatte et Urværk, som nu sørger for P laneternes Gang. Den indvendige Side af Kirkens Vestgavl, der kom op sammen med Taarnet, fortæ ller med en Buefrise vandret under Bibliothekets Gulv og et P a r tilmurede høje Vin­ duer af samme Type som dem i K irkerummet, noget om, at m an paa et vist T idspunkt, formentlig efter Hans Steen- winckels Død 1639, h a r taget andre Bestemmelser om sel­ ve K irkerummets Udformning — noget man ikke ud over disse V idnesbyrd ved noget om. Men den Arkitekt, Bla- zius, som navnlig havde haft sin Virksomhed i Gliick- stadt, og som nu gjorde Kirken færdig, m aa vist siges at være en Mand af ringere Aand end sin Forgænger — det som Christian den 4de ud tryk te ved Sætningen, „han intet kan tegne saa vel“, men det skulde dog være ham — og til en større Løn. R undetaarn h a r nu i 300 Aar med Styrke fortalt Kø­ benhavnerne om en evnerig og byggelysten Konge, der ved sit Styre var en Fo rnyer paa mangfoldige Om raader i hele sit store Land og ikke m indst inden for de Rammer,