HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Henning Hansen

2 9 6

betænkt af Christian Longomontanus, som sikkert i alle Tilfælde h a r givet Raad for det Observatorium , han skulde benytte. H arald Mortensen, som kender alting om Stjerneborg p aa Hven, m ener at kunne finde Overensstemmelse m el­ lem Taarnets Diameter, 15 m, og Kvadratsiden i den In d ­ hegning, der fo rdum omgav Rundetaarns Forbillede, S tjerneborg, den var 14 å 15 m. At T aarnets P latfo rm ligger ca. 44 m, og U ranienborgs ca. 45 m over Havet, er et mæ rkeligt F o rho ld og er vel næppe tilfældigt. Men mon ikke D iametermaalet, tillige med Sneglegan­ gen, er hentet fra den æ ldre Steenwinckels „K lokkenborg“ paa Varberg? Her passer den udvendige Diameter nemlig ogsaa. Taarnets udvendige A rkitektur, de svære P ilastre med Rundbuefrisen foroven, m inder, som bekendt, om Koret paa Set. Salvatore i Venezia, og m aa vel være b ragt hjem enten af den unge Hans Steenwinckel selv eller af en anden A rkitekt; m an ved det ikke, ku n ved m an, at denne A r­ k itek tu r paa dette T idspunk t var ny her p aa P ladsen og væsensforskellig fra F rederiksbo rg og Rosenborg. E t saa- d an t B rud med T iden tages kun af en betydelig Mand, og den Ro, F asthed og Klarhed, T aarnet hviler i, er af hans Aand. T aarnets ind re Udformning med Sneglegang staar som nævnt K lokkenborg p aa Varberg saa næ r, at en nøje T il­ kny tn ing ikke lader sig afvise, selv om B rønden Set. Pa- tricio i Orvieto og Sneglegangen i Castel Set. Angelo kan være Baggrunden for alle disse Ting. Snegletrapper a f Træ eller Sten kendte m an udmæ rket godt herh jemm e fra den Tid, og Rampen er jo en b red og meget flad Opgang. At en Mand herhjemm e u a fhæ n ­ gigt kunde gøre T ankespringet fra T rappe til Rampe, fore­ komm er mig aldeles ikke utænkeligt. Murtykkelsen er i Taarnets Ydermur 160 cm, Gangen