HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

TRINITATIS KIRKEGAARDS FORHISTORIE. Af H. U. RAMSING.

I den æ ldste Jordebog fra 1377 findes der i Nærheden af Rosengaarden opført en Grund tilhørende Roskilde B iskop , og p aa hvilken P. Hwiit og Adam Pggh tidligere havde boet. Det er utvivlsom t denne Grund, som Biskop Peder Jenssøn Lodehat den 12. Marts 1408 skænkede til Vor Frue Kirke med paastaaende 12 Kødmangerboder1) . G runden strak te sig p aa Bjørnebrogades, nu Købmager- gades Østside lige fra Matr. Nr. 14/1689 Kbm. Kv. ind ­ befattet mod Nord indtil Landemærket. De to nordligste Kødmangerboder, Nr. 11 og Nr. 12, blev siden Trinitatis Kirkegaard. Der kendes ikke noget til E jerne eller rettere Lejerne af disse to Kødmanger­ boder fø r i Slutningen af det 15. Aarhundrede, og da var Bod Nr. 12 delt i to Grunde. Disse tre Hovedparcel­ ler, hvo raf T rin itatis K irkegaard siden kom til at bestaa, betegnes i det følgende som A, B og G, af hvilke A lig­ ger nordligst, p aa H jørnet af Landemærket. A. Fø rste Gang vi hø rer om denne Gaard, er Mandag næst fo r St. L au ren tii Dag, den 8 . August 1496, da Borg­ mestre og Raad giver Mattis Erikssøn Bølle, den senere R igsraad, Skøde p aa Jorden, som siges at ligge paa Rosengaarden; det efterfølges af Jochum Biørnssøns og

*) Acta Pontif. Nr. 1123.

20