HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Henrik Larsen

260

bogen nævnes en Jens Petersen af Husum, der ejede flere Ejendomme i København, maaske kan han sættes i Fo r­ bindelse med Gaarden. Hans Søn er maaske den Jakob Jensen af Husum, der nævnes i Frue Kirkes Dødebog, fordi han havde skænket Kapitlet en Gaard i København. Han har levet ved Aar 1400 eller lidt før1). I Aar 1417 nævnes Peder Truelsen (Petrus Trugilli) de Husumæ; han, der var Væbner og Høvedsmand paa Gurre, oplod 24. Marts 1417 sammen med sin Hustru Bente Kapitlet i København Gods i Gladsakse Sogn, som de havde i Pan t2) . Man hører derefter ikke noget om Husumgaard før 1486, da den var beboet af Karen Krumpensdatter, Jon Iis’s Efterleverske, der da gjorde et Mageskifte med Æbelholt Kloster3). 1 1517 og 1519 var Erik Madsen (Gøye) bispelig Lensmand paa Gaarden4) . Biskop Jo- chum Rønnow maa snart efter have forlenet Peder God­ ske med Husumgaard, hvilket efter Reformationen blev stadfæstet af Kongen. Hans Afgift var først 12 Mark, se­ nere havde han Lenet frit. Han var tillige Lensmand paa Hjortholm, som han med stor Tapperhed forsvarede mod Grev Christoffer. Han var tillige i længere Tid Lensmand over Københavns Len, som han tilligemed Husum havde til sin Død 1556. Det vides ikke, hvem der efter hans Død fik Gaarden i Forlening, men 30. Marts 1562 gav Kon­ gen Hans Bussert, Borgmester i København, Livsbrev paa en Gaard i Husum uden Afgift i Stedet for paa Strø- gaard, som han hidtil havde haft; samme Dag fik han tillige Forleningsbrev paa en Gaard i Husum, ligeledes uden Afgift5). O. Nielsen anfører i sin Københavns Hi­ storie ikke nogen Borgmester af dette Navn, men han

9 Ser. Rer. Dan. VIII, 539. 2) Københavns Dipi. IV, 20. 3) Ser. Rer. Dan. VI, 193. 4) Danmarks Adels Aarbog 1896, 144. 5) Kancelliets Brevbøger.