HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Husum By og Gaarde gennem Tiderne

255

men deres Jord er maaske c. 1370 helt holdt uden for Bolansættelsen. Byens Gaarde laa paa følgende Maade sammen i Bol, idet jeg først anfører den Gaard, hvis Agre laa nær­ mest Solen, det vil sige østligst eller sydligst af Bolets Agre; men om dette overalt hlev strængt overholdt, tør jeg dog ikke sige noget om: Gaard Nr. 3 og 2 efter Ma­ triklen af 1688 var et Bol, Nr. 5 og 6 var et Bol, Nr. 7 og 10 et Bol og Nr. 8 og 9 et Bol. Nr. 4 er ikke nævnt; denne Gaard var mindre end de øvrige og synes mest at have Jord sammen med Husumgaard og i dennes Bol. Om Husumgaard oprindelig ha r haft dette store Jord- tilliggende eller kun haft den Jord, som fandtes i Kob­ lerne, ved man ikke. Men Oldtidens Heimer synes efter mine Undersøgelser ikke altid at have haft meget Jord, de var vist mere Stormandssæder end Storlandbrug. Or- nummebolet i Smørumovre, der udgjorde en Gaard, havde 1682 kun c. 60 Tdr. Agerland og var mindre end Byens øvrige Bol. Den gamle Kongsgaard i Lyngby havde heller ikke noget særlig stort Jordtilliggende; det var 130 Tdr. Agerland, hvoraf en Del laa langt fra Gaarden. Det er maaske Roskildebispen, der ha r gjort Husumgaard til den store Gaard, som den senere var. Bisperne synes at liave haft flere saadanne IJovedgaarde med meget store Jordtilliggender. I Ballerup havde Hovedgaarden 2 Bol eller en Trediedel af Byen, og Bolene i denne By siges alt 1370 at være dobbelt saa store i Areal som Bolene andetsteds. Husum skulde efter Forfatterens Mening være Hus- heim, Heimen med eller ved Huset. Hus havde i Mid­ delalderen Betydningen Slot eller Borg, f. Eks. Kolding- hus. Man finder ogsaa Hus sammensat med Endelsen -by; der findes flere Husbyer her i Landet, hvis Navne maa gaa tilbage til Oldtiden. I Sverige var Husby Navn paa en Fogedgaard eller lignende. Mon ikke Navnet Hu