HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Husum By og Gaarde gennem Tiderne

253

at de oprindelig kan have været sammensat rned -heim. Husum, baade det her i Sognet og Byen i Slesvig, skulde aitsaa betyde eller forstaas som »i Husene«1). Forfatte­ ren af denne Afhandling har derimod søgt at paavise, at -um i mange Tilfælde ikke kan være Dativ Flertal, og at det vist ofte maa være et forhenværende heim2). En af hans Grunde er, at der i de sjællandske Byer med denne Endelse mere hyppigt end i andre Byer er Ornum, Or- nummebol eller Storgaarde. Det er saaledes Tilfældet i Smørumovre, Søsum, Maarum og Alume3). I Husum var der ligeledes fra gammel Tid en Hovedgaard, der havde en Del af sin Jord, maaske dens oprindelige Tilliggende, for sig selv uden Fællesskab med Bøndernes. Betydnin­ gen »i Husene« synes at kunne passe for enhver By, saa det forekommer uanvendeligt som Navn. Eller man skulde finde det meget hyppigt brugt, men det er ikke Tilfældet; i Kongeriget findes vist, foruden vort Husum, kun Husumgaard i Glentrup Sogn Nord for Randers. Husum i Brande Sogn er vist et nyt Navn. Byens Navn skrives c. 1370 Hwsum, c. 1400 cle Husumme. Byen nævnes første Gang i Roskildebispens Jordebog fra c. 1370, men den maa være betydelig ældre; hvor me­ get er det vanskeligt at sige noget om med Bestemthed. Det er heller ikke let at sige, 0111 Gaarden eller Byen er ældst, i sidste Tilfælde maa da Gaardens Navn være over­ ført paa en alt tilstedeværende By. Ifølge den nævnte Jordebog havde Biskoppen her en Hovedgaard, der aar- lig ydede 1 Mark Korn (36 Tdr. Rug eller 48 Tdr. Byg eller maaske halvt af hvert) i Afgift; desuden var her nogle Bøndergaarde; nogle af disse, hvor mange angives *) Steenstrup: Indledende Studier over de ældste danske Sted­ navnes Bygning 51 ff. 2) Fortid og Nutid 4, 110 ff. — Historiske Meddelelser om Kø­ benhavn 2. Rk. II, 374. 3) Aarb. f. nord. Oldk. 1918, 276.