HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5
Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen
240
gere og udvides til at omfatte Kørsel paa Esplanaden, Langelinie og i Filosofgangen. Ogsaa paa Fællederne var Velocipedekørsel forbudt — for Græssets Skyld, hed det sig — til stor Fortørnelse for Velocipederytterne. Der rørte sig nu vist ogsaa et saa broget Folkeliv paa Fælle derne, at hvis Græsset kunde taale det, kunde det ogsaa taale Velocipederne. De cyklende Københavnere ha r vist nok dengang ligesom nu været overordentlig lovlydige, navnlig naar der var en Politibetjent i Nærheden, men alligevel endte mange Velocipederyttere i Politiretten i Aaret 18691) . En særlig Klasse Medborgere — foruden Politiet — havde et godt Øje til Velocipederytterne. Det var Kaper kuskene. De betragtede nemlig Velocipederne som en Konkurrence til deres egne Køretøjer og gjorde — lige som mange andre Kuske — alt for at vanskeliggøre Velo cipedekørslen ved at spærre Vejene og maaske ligesom tilfældigt lade Piskesnærten ramme de forbipasserende Velocipederyttere2) . Trods alt dette var Velocipeden dog meget populær; hvis det er sandt, at mange Navne er Tegn paa Popu lari tet, saa var den et endogsaa meget højt skattet Apparat, thi den fik i sin forholdsvis korte Levetid en Mængde Benævnelser: det af »Industri-Tidenden« lancerede »Bi vogn«, »Løbemaskine« — foreslaaet og brugt af »Dags- Telegrafen«, »Trædevogn« — særlig yndet af »Folkets Avis«, der dog ogsaa anbefaler »Ridevogn«, »Hurtiglø ber«, »Pilvogn« — en Vogn, paa hvilken man piler af Sted, »Hurtigpeter«, og det for Københavnerviddet saa nærliggende »Væltepeter« eller blot »Peter«3). De kørende kaldtes foruden det mest almindelige, b N. A. 10. 5., 24. 9. 1869. -) sst. 2 4 . 9. 1869. 3) F. A. 27. 1. 1869. D.-T. 2. 1. 1869. N. A. 9. og 15. 3., 25, 4. 1869. 111. T. 4. 4. 1869 o. m. a. St.
Made with FlippingBook