HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

St. Clemens Sogn

195

aarene er forvanskede i Tidens Løb, men de sættes af Kr. E r sle v til 1185 og 11871). Brevet-viser, at St. Giemens Kirke og Sogn var ældre end Vor Frue Kirke. I en Bulle af 9. Marts 1299, hvori Pave Bon ifa ciu s VIII bekræfter de ham forelagte Breve med Kong V a ld em a rs eget Segl, i hvilke Kongen giver A b sa lon en Godsgave, siges det, at denne bestod i Byen K o pm a n næ h a f n og Halvdelen af det He rred , hvori den laa2) . Denne Herreds- halvdel, der laa syd for Utterslev Mose og tillige om fat­ tede Amager, ha r rimeligvis dannet en jurisdiktionel En ­ hed, S tø v næ s He rred , idet det nordlige Halvherred. S to k k e lu n d s H e rred , allerede var skænket Bispestolen i Roskilde af S v e n d E s trid sø n og hans Moder. Men Støv­ næs Herred h a r da ogsaa i kirkelig Henseende været en Enhed, et Sogn, hvori St. C lemen s gamle Trækirke, som laa ved Herredstinget i Havn, var Herredskirke. I S to k k e ln n d H e rre d laa Tinget nær ved Tinghøjen i Gladsaxe Sogn, og G ladsaxe K ir k e bliver da Herreds- kirken her. Siden blev Stokkelunds Ting Herredstinget for det samlede Herred, der længe bar Dobbeltnavnet Støvnæs eller Stokkehind efter Dobbeltheden i dets Op­ rindelse. Det store St. Clemens Sogn tilhører Kirkens ældste Tid. E fterhaanden blev, først og fremmest vel i de folke­ rige Herreder, de store Herredssogne delt; men kun de omtrentlige Tidspunkter for Delingerne kan fastslaas ved en Jævnførelse af de faa bevarede Dokumenter med Kirkebygningernes arkitektoniske Detailler. Det er saare sjældent, at de gamle Kirkers Opførelsesaar er kendt. F ra Am a g e r er de ældsteDokumenter K n u d d enH e l­ liges Gavebrev af 21. Maj1085, i hvilketKongen bl. a. skænker 5 Bol i S u n d b g v e s te r til Kirken i L u n d 3), og !) K. D. IV, Nr. 1. Nr. 125, jfr. Rep. D. D. M. I, Nr. 36 udat. 2) K. D. Nr. 40. 3) S. R. D. III, p. 425.