HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Victor Krohn

190

Eksercerhuset sikkert været det slettest mulige; thi Be­ greber som selv den beskedneste Form for Udenoms­ bekvemmeligheder var nkendt overalt, og saa var Byg­ ningen kun skilt fra en gammel Stald ved en ganske smal Smøge, hvori der fandtes Latriner og stinkende Skarnbøtter. Imidlertid meldte Koleraen sig først 22 Aar senere, men kom da alligevel overraskende og blev en Svøbe saavel for Kastellet som for de gamle Rønner i København, og allerede d. 9. Juni 1832 havde man atter slaaet sig til Ro og lod de omtalte Lejligheder ind ­ rette til Lakering af Korpsenes Lædertøj med Kopalfer­ nis (Milit. Reskrs. 140), hvilken Behandling fortsattes indtil 1837 og optoges med en saa stor Alvor, at Lake­ ringen absolut kun maatte foretages i støvfri Lokaler. Stueetagen anvendtes dog stadig til Stilleplads for Vagtparaden om Vinteren, og naar Vejret var daarligt, og d. 23. November 1832 hedder det (Befb. f. Kast.), at i saa Tilfælde skulde »Forgadderingen« blæses paa Ste­ det. Det kan maaske i denne Forbindelse være af In ter­ esse at høre, at Kastellets lokale Vagtparade d. 6 . Sep­ tember 1820 fo r fø rste Gang havde stillet paa og var afmarcheret fra K irkepladsen( eller »Torvet«, som det dengang kaldtes), og man faar da ad denne ganske til­ fældige Vej at vide, at ogsaa Kirkepladsen ha r været anvendt til dette militære Skuespil, som man hidtil kun ha r troet fandt Sted ved Byens store Vagtparade i Go- thersgades Eksercerhus; muligvis ha r de tre Musik­ numre, der altid senere blev spillet før Paradens Af­ march, været en Reminiscens heraf; men mærkeligt er det, at ingen ha r tænkt paa at lade dette gaa videre til Eftertiden. (Musikhistorisk Arkiv I. 187: »Den danske Hærs Signaler, deres Tekster og Historie« og »Hist. Medd. om København«, 2, V, S. 554: »Forgattering«). Der hvilede nu Ro over Eksercerhuset indtil December 1853, hvor det bestemtes, at Loftsetagen skulde indret-