HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5
114
Erik Rode
tede det som Have, ikke indtages til Hotellet, men skulde vedblive at være afhegnet fra dette som hidtil. Af det tilbageværende Areal 5228 Kvadratalen eller 2059,8 m J h a r Klostret i H. t. kgl. Resolution af 27. Juli 1930 ved Skøde a f 19. November 1931 solgt et Areal af 1145,4 m 2 til »Conferentsraad I. H. Mundts Stiftelse«, som ogsaa bestyres af Københavns Magistrats 1ste Afde ling, fo r 80.000 Kr., og det tilbagevæ rende Areal er altsaa nu 914 m \ P aa den frasolgte Grund, der er m atriku lere t som No. 293 i Vester Kvarter, h a r »Conferentsraad Mundts S tif telse« opført en ny Beboelsesbygning til F riboliger fo r 31 ugifte Damer. Sam tidig med Salget er der tru ffe t Aftale mellem de to S tiftelser om fælles Have, P o rtn er m. m. 2. Klostrets Bygninger. Den første Beboelsesbygning, der blev opført paa G run den, er som nævnt den Bygning, Simon de Petkum lod opføre. Det er form entlig i det væsentligste den samme Bygning, som S tifterinden boede i ved sin D ø d 1). Der findes i Klostrets Arkiv en Tegning af denne Bygning, u d arbejdet af Generalbygmester Haiisser. Den viser en Byg ning i 2 E tager og Kælder med 6 V induesfag mod S to rm gade, 21 Alen lang og 14 Alen bred, svarende til de 6 F ag af Klostrets nuvæ rende Hovedbygning, der ligger næ rm est Slotsholmen. F ra S tormgade var E jendomm en adsk ilt ved en Mur med en P o rt p aa Midten. Hoved indgangen var m id t p aa den vestlige Gavl, hvo r en bred T rapp e fø rte op til Stueetagen og videre — ligeledes i Vestsiden af Huset — op til 1ste Sal. I Stueetagen var der 4 T refags Værelser — den b laa Stue, den grønne Stue, »Steenstuen« og »Sovegemachet« — sam t et »For- gemach«. *) Der var ialtfald 6 Kakkelovne, baade da Petkum solgte Ejendom men, og da Stifterinden døde.
Made with FlippingBook