HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Del harboeske Enkefruekloster

101

og hvortil foruden Gaarden i Stormgade hørte de to anse­ lige Landejendomme Støvringgaard og Søndervang, m aa hun ogsaa have h aft nok at beskæftige sig med. Hun tog sig med Iver og Dygtighed af Godsadm inistrationen, og i G. B ruun: »Falsteriana« p. 64 siges det, »at hun ved sin Klogskab og Lovkundskab ofte h jalp Godsets Folk ud af P roku rato rernes Garn«. Den Skildring, F rk . Feddersen h a r givet a f Stifter - inden, skal jeg kun supplere med (efter C. Bruun: »Kø­ benhavn« III p . 170) at citere, hvad hendes samtidige, Præsten og Forfatteren Alb. T hu ra skriver om hende: »Hun var begavet med stor Fo rstand og Skarpsindighed, besad m ere Lærdom, end sædvanlig hos et F ruentimm er findes og formodes, forstod og talede adskillige fremmede Sprog, ja endog det latinske, saa at de Lærde gjorde sig en Æ re og Fornøielse af hendes Omgang; dets uagtet affecterede hun i m indste Maade ikke at vide det, hun vidste, men med en ædel Gravité omgikkes Alle uden der- fore at fritage sig fra de sædvanlige Kvindekjønnet til­ kommende og anstændige Husforretninger, saa m an b il­ lig kan sige, a t bland t Mænd og Lærde var hun lærd og behagelig og b land t F ruen timm er Kone og en fornuftig, vis og højagtet Husmoder«. Om hendes m angeaarige Venskab med D igteren og Rektoren ved Latinskolen i Ribe Christian Falster inde­ holder Falsters Skrifter mange Vidnesbyrd, jfr. »Minde­ skriftet« p. 30f.f. og »Falsteriana« p. 64. Det er tydeligt, at F alster nærede stor Beundring og Hengivenhed for hende, baade p aa Grund af hendes Lærdom og Vid og for hendes storsindede Gavmildhed over for trængende i Almindelighed og over for hans Skole i Særdeleshed. F alster siger et Sted om hende, at hun var »af anset Slægt, men endnu anseligere ved Sind og Tænkemaade«. Den smukke Maade, hvo rpaa hun disponerede over sin efterladte Formue, bekræ fter ganske disse Ord.

KØBENHAVNS