HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

A. Fræmohs

94

fø rte Gadenavne medfølge som Bilag til V Del af sin Københavns Historie. De an fø rte Gadenavne er, som det strak s vil ses, indsk ræ nket til a t om fatte de i den kongelige Titel nævnte Fo lkeom raader. Jeg tillader mig h er at citere af Dr. Lorenzens ovennævnte Afhandling: »Det Navnesystem, der er fulgt, er meget kuriøst. Man gør dog vist rettest i ikke at tillægge Navnene symbolsk Betydning; de er blevet til som G ruppenavne. Først m in ­ des selve Riget i Rigensgade. Dernæst Kongehuset i Nav­ nene Kongens Dam (Dæmning), D ronningens Dam, Kongens Kanal, D ronningens Kanal, Ny Kongensgade, Dronningensgade og P rinsensgade. Og fremdeles Kongens M agtom raade efter R igsvaaben og Titel: D anm ark , Nor­ ge, Slesvig, Holsten, D itm arsken, Oldenborg, Delmen- ho rst og S torm arn, Vender og Gother. F remdeles Rigets Stænder: Borger, Adel, H errer sam t K lerke og K irke«1). Altsaa: S tænderne, Kongehuset, de i den kongelige T i­ tel nævnte M agtom raader og endelig Riget, om fattende alt, hvorover Kongens Scepter bød, ogsaa de fjernere og m ind re betydende Landsdele, der ikke nævntes i den kongelige Titel; disse er Navnekilderne — men mellem dem h a r Rygen ingen Plads. Rvgen havde p a a dette T id spunk t ikke været i D an­ m ark s Besiddelse i 3 V 4 Aarhundrede, og ingen dansk Konge havde siden Valdemar A tterdags Dage gjort Krav p aa Højhedsret over denne 0 . Den tidligere Lensret over Rygen er allerede m indet i Benævnelserne Vendersgade og Venders Torv; men en direkte og yderligere Opnæv- nelse efter denne tab te Besiddelse vilde baade falde udenfo r det fulgte Navngivningsprincip og være ganske særlig besynderlig i 1649, efter at Øen Aaret i Forvejen b Adelgade, der er (Store) Algade, og Kirkegade, der kaldtes saaledes, fordi den førte op til St. Annæ Kirke, falder dog vist udenfor Systemet; til Borgergade svarer som »Stændergader« for­ mentlig kun Herregade og Klerkegade. A. F.