HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Victor Krohn

500

gik ud paa, at da Ejerne ikke stod i noget videre Fo r­ hold til Militæretaten, og da Borttageisen ikke skulde ske af militære Grunde, ansaa man det for rigtigst, at det fornødne foranstaltedes dem meddelt fra Toldkammeret, som havde givet Anledning til de nye Anlæg og derfor maatte afgøre, hvorvidt disse Ejere skulde have nogen Erstatning. Brokkensbod endte som anført sine Dage i 1855. Første Gang, der er Tale om en Nabo til Brokkens­ bod, er den 16. September 1709, da Mads Christensen Heegaard andrager om Tilladelse til paa den nordlige Side af Toldbodvejen, Vest for Brokkensbod, at opsætte »en liden Bygning af Tømmerværk med Mur imellem paa Pæle i Graven til min og min Hustrus Arvingers Eje« (Køb. Kmdtsk.: Ordr. og Skr. 1708— 13). Der høres imid­ lertid intet videre til Sagen, der formentlig ikke er ble­ ven godkendt, og intetsteds findes der nogen saadan Byg­ ning indlagt paa Kort. Først den 19. April 1800 (Ingk. Ark. Nr. 71) hører man om det første Nabohus; det er dog ikke et Beboelseshus, men et Sprøjtehus for Toldbodvagtens Sprøjte. Det blev opført »paa den grønne Plads tæt op til Toldbodvejen i en liden Afstand fra den saakaldte Brockens Bod«. Pladsen var nu ikke saa liden endda, eftersom det paa •den anførte Plan laa 29V4 Al. Øst for Brokkensbod og kun 51/r Al. fra »Toldbodmuren«, som ses paa Planen. Dets Størrelse var 9 V 2 X 7 Al. Der hørtes intet om det senere; men det kom selvfølgelig til at dele Skæbne med Brokkensbod og de andre Bygninger, da Toldboden skulde udvides, saa meget mere, som det jo var det næ r­ mest liggende.

Den 3. Marts 1811 findes der en Ansøgning fra en Musketer Johan Peter Rothheuser (Rotheuser) af Køben