HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Victor Krohn

492

Skæbnen atter Pavillonen efter en Tilværelse af kun 15 Aar, og den maatte igen skifte Plads; men forinden vi omtaler den indtil nu sidste Esplanadepavillon, vil det formentlig være nødvendigt først at beskæftige sig lidt med det Sted, hvor den kom til at ligge og altsaa endnu ligger. Ligesom de to ældste Pavilloner havde haft Tilknyt­ ning til et af Kastellets Udenværker, blev ogsaa dette Til­ fældet med den nuværende, om mulig i en endnu højere Grad. Oprindelig havde der ud for hver af Kastellets to Hovedporte ført to Broer over Gravene; den sydligste af disse Broer, nu en kedelig og poesiforladt Dæmning, hed Sjællands Ravelinsbro og førte fra Sjællands Ravelin, der laa der, hvor Sindings Valkyrie nu rider, og over til Esplanaden. Som Forsvar for denne Bro var der umiddelbart foran den bleven anlagt et mindre Uden­ værk: Sjællands Reduit, der kun bestod af to Facer med en foranliggende vaad Grav, der var 8 Al. bred og havde en Dybde af 2— 21h Al., samt et foran denne liggende Glacis. Det er kun lidet, man hører om dette Udenværk, udover, at det i 1670 er bestykket med 4 Jernkanoner; men siden da ligger det og sover sin uforstyrrelige Torne­ rosesøvn, indtil der, af Frygt for den sig stadig nærmende Kolera, i 1851 blev fremsat et Forslag om at lade Gra­ ven tømme for Vand og opfylde med Jord. Forslaget be­ grundedes dels ved, at Værket efterliaanden ganske havde mistet enhver Betydning som Forsvarsværk, efter at Bebyggelsen af Skt. Annæ Kvarter var rykket det saa tæt ind paa Livet, at endog selve den itidligere bundløse Toldbodvej var bleven en brolagt Gade med høje Huse paa sin sydlige Side, og dels ved, at Vandet i Graven, der hverken havde Til- eller Afløb, om Sommeren udbredte en meget ilde Stank. Man skød imidlertid som saa ofte før Sagen fra sig, fordi det kostede Penge, og først da den ubehagelige Gæst stod lige for Døren i Maj 1853,