HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Esplanaden

489 om, at Udvidelsen skulde gaa »hen imod Kørevejen til Langelinie«, er de nuværende Forhold i den Grad for­ skellige fra de daværende, at der til Forstaaelse for Nu­ tidens Københavnere sikkert kan tiltrænges en lille Fo r­ klaring. Foruden den ofte omtalte Hovedallé, der kun var for gaaende, var der dengang tre Køreveje til Lange­ linies sydlige Indkørsel, hvilken sidste nu maa tænkes at have ligget paa det Sted, hvor Forbindelsesvejen mel­ lem Toldboden og Frihavnen udgaar fra den førstnævnte. Den fineste og korteste af disse Veje gik i Flugt med Amaliegade og førte lige direkte til Indkørslen; men den var kun for Kongehusets Medlemmer, hvad der jo ogsaa forklarer Bommens Tilstedeværelse; den anden, der og­ saa var for Kongehuset og visse Rangspersoner, løb p a ­ rallelt med og umiddelbart Nord for Hovedalléen; den kan ses endnu, men fungerer nu som grusbelagt Spad­ serevej; den tredie endelig var for almindelige dødelige, og ogsaa den kan delvis følges endnu, nemlig fra Bred­ gades Udløb, langs med Kastelsgraven og rundt om den nuværende Esplanadepavillon; men i Stedet for derefter som nu at føre over til Amaliegades Udløb, svingede den til venstre og fulgte hele Gravranden uden om det Sted, hvor den engelske Kirke nu ligger, og videre direkte ind paa Langelinie, og det er sikkert denne sidste Vej, der ha r været ment, idet de to andre i Forvejen førte ret nær forbi Pavillonen. I 1848 maa Meyer have faaet indrettet sig en Beboel­ seslejlighed i Pavillonen; thi fra dette Aar til sin Død boede han paa Toldbodvejen, Matr. Nr. 310, der netop viser sig at være Esplanadepavillonen. Kælderen benyt­ tedes som Køkken og Bageri m. m., og Rekvireringen af Varerne foregik gennem en aabenstaaende Lem i Gulvet. Den 13. November s. A. fik Meyer efter Ansøgning overladt et Stykke Jord af Esplanaden til en Gaardsplads, der stødte op til en af de senere omtalte Ejendomme Øst