HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Esplanaden

483 noget, der med skiftende Beliggenhed har holdt sig helt ned til vore Dage, nemlig »Esplanadepavillonen«, idet den ældste Udgave af denne i 1844 blev anlagt ved Foden af den nævnte Udsigtshøj. Ogsaa denne Pavillon ha r det været vanskeligt at stedfæste med afgjort Sikkerhed; men den maa søges inde paa Meteorologisk Instituts Grund, og det vil senere ses, at den ha r ligget saa sydligt, at den i hvert Fald om Sommeren ikke har kunnet ses fra Hovedalléen, før man omtrent var naaet ud til Amalie- gades Forlængelse i Esplanaden. Denne den ældste Esplanadepavillon kom til Verden under ret mærkelige Omstændigheder. En Konditor, J a ­ cob Ludvig Meyer (f. 1803, d. 1863), der i 1828 havde faaet Borgerskab, og som havde forsøgt sig forskellige Steder i København, fik omsider, medens han boede i Pilestræde Matr. Nr. 117, den lyse Ide at ville opføre en Pavillon i den dengang saa højt lovpriste Promenade i Esplanaden. Tiden for Indsendelsen af hans Ansøgning ligger i det uvisse, og det er ikke saa mærkeligt, eftersom det senere viser sig, at det er hans Hustru, Rosalie Meyer, f. Ruben (f. 1802, d. 1870), der uden videre havde henvendt sig direkte til Kong Christian VIII, hos hvem hun havde opnaaet Tilladelse til Opførelsen, uden at General-Krigs- Kommissariatet havde faaet noget som helst at vide om Sagen, hvilket er saa meget mærkeligere, som Meyer den 29. Maj 1844 (Ingk. Ark. Nr. 110 (121) og Nr. 268 i H. A.) indsender de behørige Dokumenter til Ingeniørkorpset, der uden videre Kommentarer sender dem til den kgl. Lands-Over- samt Hof- og Stadsret, for at de kan blive tinglæst og protokolleret for Udstederens Regning, lige­ som det s. A. hedder, at Kastellets Billet-(Fattig-) kasse nu ha r faaet en ny Indtægt i en aarlig Afgift af 20 Rdl. for »Esplanadepavillonen i det saakaldte Toldbodbatteri«. En af Konditor Meyers Dattersønner, Biscuitfabrikant A. Metz, forklarer Sagens Sammenhæng derhen, at hans