HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Victor Krohn

480

sin Mindesten paa selve de faldnes Gravhøj paa Holmens Kirkegaard (C. Friis: Holmens Kirkegaard 6). Allerede den 25. August 1818 begyndte Toldbodens Udvidelsestrang at gøre sig gældende paa Esplanadens Bekostning; til en Begyndelse var det hele dog ret spag­ færdigt, idet det kun drejede sig om en Grund paa 220— 230 Kvadratalen (Ingk. Ark. Nr. 217; Sagen findes som Nr. 28 under Aaret 1821 i samme Pakke). I 1847 blev der taget en større Mundfuld, og af Skrivelser af 3. Juli og 9. og 14. September d. A. (Ingk. Ark. Nr. 113 og Milit. Reskrs. 1847. 170) fremgaar det, at hele den til Toldbod­ vejen nærmest stødende Del skulde piloteres, samt at Afstikningen og Ryddeliggørelsen af de der staaende Træer skulde ske »uopholdelig«. Gravene om Kastellet var intetsteds forsynet med Ræk­ værk, selv hvor Kørevejene gik langs disse; først da en Droske i Januar 1846 faldt i Graven langs Vejen fra Bred­ gade til Kastellet, blev der her opsat et Stakit (Kast. Kmdtsk.: Indk. Skr.), medens Terrænet Nord for Kastel­ let først opnaaede denne Sikkerhedsforanstaltning 8 Aar senere. Den 12. Maj 1854 erholdt et Selskab, der hed »Hejm- dal« og var stiftet af en Kreds af Nordmænd, Tilladelse til at fejre den norske Grundlovsdag ved i en højtidelig Procession fra Byen at gaa gennem Esplanaden og ud paa Langelinie for herfra med nogle nationale Sange at hilse paa et der liggende norsk Dampskib (Kast. Kmdtsk.: Indk. Sager). Forinden der sluttes af med at tale om Esplanadens endelige Overgang til Kommunen, skal der endnu kun nævnes en lille Kuriositet, hvorved Militæretaten viste sig som en moderne Banebryder paa et Felt, der for saa vidt laa uden for dens egentlige Omraade: I 1892 lod den anlægge Københavns første Cyclesti paa Vejstvkket fra Bredgade til Kastellet (Krak: Tidstavler).