HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Esplanaden

473 30. November 1821 (Ingk. Ark. Nr. 12) tales der om den gamle Hæk, der skal erstattes af et Rækværk; desuagtet rekvireres der i Juni 1821 4500 Hvidtjørne til at plante bag Plankeværket, og de plantes i Efteraaret 1822. Den 27. November 1851 foreslaas det at fjerne baade Hækken og Stakittet, den første, fordi den afgiver »et meget stygt og uhyggeligt Skue«, det sidste, fordi Plankerne bliver stjaalet om Natten (Ingk. Ark. Nr. 161). Endelig den 23. Marts 1854 gives der Ordre til, at det hele skal sløj­ fes og erstattes af en Række Træer paa hele den 582 Al. lange Strækning (Kast. Kmdtsk.: Indk. Skr.), altsaa saa- ledes, som det er endnu. Gennem et Forhør oplyses det den 23. Februar 1778, at der paa Esplanadens Grund ha r staaet en »Hvippe- galge«, nemlig paa Stykket mellem Store Kongensgade og Grønningen; men den maa allerede da have været gammel, eftersom det den 4. December Aaret efter hed ­ der; »Da den ved Toldbodvejen staaende Knægalge, hvor Desertørernes Navne plejer at anslaas og Eksekutioner af Kagstrygning og Brændemærke paa Delinkventer af Mili­ tær-Etaten afholdes, sidstnævnte Nat er nedblæst«, udbe­ der man sig en ny opsat (Køb. Kmdtsk.: Udg. Br.). Dette sker den 23. Februar 1780 ved Hjælp af Tømrerlavet, der til Københavns Raadstue gennem sin Oldermand fremsender en Regning over de derved medgaaede Om­ kostninger (Køb. Kmdtsk.: Indk. Sager 1778—94 Udg. Br. 1780). Den 27. Juni 1789 blev det dog befalet, at Galgen skulde flyttes til et andet Sted, som Ingeniør­ korpset skulde fastsætte, og at Transporten og Opsætnin­ gen nu skulde foretages af de uærlige Slaver (Køb. Kmdtsk.: Skr. fra Gen. Kom. Koil.). Endelig lægges Grunden til Esplanadens Renaissance tidligt paa Aaret 1781. Forslaget herom, der fremkom fra Chefen for Artilleriet, General H. W. Huth, blev modta­ get med megen Ros og Paaskønnelse og blev approberet