HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5
Esplanaden 471 (H. Andersen: Køb.s Toldbod. 40); de sidste af disse Vandhuller, der efterhaanden blev til Moradser, forsvandt først over et Aarhundrede senere. C..1700 findes der et mærkeligt Kort (Ingk. hist. Korts. II. 1. 2), paa hvilket hele Esplanaden og Grønningen til sammen bestaar af fire meget store Vandhuller, der strækker sig helt ud til Toldboden og et godt Stykke Syd for Toldbodvejen, hvorved denne Vejs saa ofte skildrede Bundløshed bedre forstaas. Mellem Hullerne antydes der noget i Retning af Veje, og en af de mærkeligste af disse fører omtrent lige i Syd fra Sjællands Reduit til det, der formentlig skal være Toldbod vej; paa Midten udvider den sig i en cirkelrund Plads, hvorpaa der i Fugleper spektiv ses en Vindmølle, der, hvis Kortet er korrekt, altsaa skulde have ligget c. 22 Al. foran Reduiten, medens den Kastellet tilhørende Mølle i Dronningens Have Syd for Toldbodvej mindst har ligget over 150 Al. fra samme Punkt. Naar det 1710 hedder, at Opfyldningen af Terrænet mellem Toldbodvejen og Kastellet nu er færdig, og at der kun staar tilbage at jævne Dyngerne (O. Nielsen: Køb. VI. 331), maa dette tages med alt Forbehold; thi 13 Aar senere, den 2. November 1723, ha r man endnu sit Besvær med at faa opfyldt en Plads ved Toldbod vejen, hvilket vil blive omtalt, hvor Kloakvæsenet kommer paa Tale. Endnu i 1730 fandtes der uopfyldte Huller (O. Nielsen: Køb. VI. 350), og i en Følgeskrivelse til en kgl. Resolu tion til Københavns Magistrat i Anledning af en Forestil ling fra Kastellets Kommandant, Generalmajor H. H. Scheel, om et Morads, der har ligget i Grønningen i Ret ning af Krokodillegade, siges det den 2. September 1733. at det »foraarsagede stor Stank og var til stor Vanzir«. (Kast. Kmdtsk.: Kgl. Res. og Kollbr.). Men i 1744 faar man dog ét indirekte Bevis for, at der endelig er bleven landfast, eftersom det den 9. Maj s. A. tillades Kastellets
Made with FlippingBook