HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Skat Arildsen

466

fattede Udsmykningen af Frue Kirke med særlig Omhu. Under sit Ophold i Rom paa den store Udenlandsrejse 1818—20 maatte Clausen nøjes med Thorvaldsens Atelier — Mesteren selv var da paa Besøg i København —, men han deltog i Hovedstadens pompøse Modtagelse af ham 17/ 9 1838, han var blandt Talerne ved Festen for ham paa Hotel d ’Angleterre et Par Uger efter (7/io), han stod ved hans Dødsleje 24/3 1844 og talte over ham i Kunstakade­ miets Antiksal faa Dage efter (3%), ligesom han ogsaa deltog i Overførelsen af hans Kiste fra Frue Kirke til Graven i Thorvaldsens Musæum (6/9 1848)1). Ogsaa til dettes Historie knytter Clausens Navn sig. Han var saaledes Medlem af Komitéen, der under 10/i 1837 udstedte en offentlig Indbydelse til at yde Bidrag til Opførelse af T h o r v a l d s e n s Mu s æum; i Pressen imødegik han Indvendinger, som Indbydelsen fremkaldte. Om Sommeren samme Aar fik han Sæde dels i Komitéen til Administration af de indsamlede Bidrag, dels i Fo r­ mandsskabet indenfor samme. Han kæmpede forgæves for, at Musæet kunde komme til at ligge »frit, lyst og aabent til alle Sider« i Rosenborg-Frugthave og ikke, som Tilfældet blev, indeklemt og trykket af Christiansborg Slots Murmasser. Han hilste Musæets Aabning 17/9 1848 som en »højtidelig Mærkedag i Kjøbenhavns Historie« og fik som en af Thorvaldsens Testamentexecutorer Sæde i Musæumsbestyrelsen, af hvilken han først udtraadte 1876 og afløstes af sin Universitetskollega, Filologen J. L. Ussing. Fra første Færd var Clausen en ivrig Forkæmper for Musæet, og med levende Interesse deltog han i For­ handlingerne om dets Bygning, Udstyrelse og Admini­ stration2). *) Opt. 89, 202 flg., 291 flg. —■Fædrel. Forh. 755 tig. 2) Chr. Bruun & L. P. Fenger: Thorvaldsens Musæums Historie. Kbh. 1892, 7, 9, 10 tig., 103, 165, 169. — Fædrel. Forh. 672 flg. — Opt. 193 tig., 396 flg.