HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

SKRALDEMANDEN OG KØBENHAVNS RENLIGHEDSFORORDNINGER I ÆLDRE TIDER. Af CARL C. CHRISTENSEN. F or adskillige Aar siden hørte man overalt i Køben­ havn i Morgentimerne Lyden af skrattende Skralder, der med deres umelodiske Klang forkyndte, at nu havde de forskellige Huses Beboere at indfinde sig med deres Skarnfjerdinger1) eller Skarnbøtter paa Gaden, hvor »Skraldevognen« holdt. Bøtterne afleveredes da til Skarn- agerne o: »Skraldemændene«, som derefter hældte Bøt­ ternes Indhold ud i Vognene, medens Vinden samtidig førte en Del af dette: Klude, Papir, Aske m. m. ud over Gaderne og over de forbigaaende. Saa snart man oppe i Husene hørte Skraldens Lyd, hastede Husmoderen ud til Tjenestepigen, der da ikke var avanceret til Husassistent, og raabte: »Ane! Skralde­ manden er dernede!« »Jøssesdog!« sagde Ane og skyndte sig ned ad T rap ­ perne med .Skarnbøtten i sine bare, røde Arme, og hen til Skraldemanden, hvor adskillige af hendes Kolleger fra de andre Etager allerede var ankommet. Det er en saadan Situation, H. C. Andersen h a r skildret i Eventyret »Hyldemoer«2), hvor han lader den gamle J) I ældre Tider brugtes Ordet Skarnfjerding, fordi man somSkarn­ bøtte benyttede en udrangeret Smørfjerding. 2) H. C. Andersen »Eventyr«, Kbhvn. 1850, Pag. 34. — »Hyldemoer« fremkom første Gang i »Gæa«, udg. af P. L. Møller, Aargang 1845, Pag. 207.