HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Flemming Dahl

3 1 0

da Hall avgørende slår ind på indrømm elsernes vej, træ ­ der h an i ju li 1858 — til usk røm tet glæde selv fo r en m odstander av B ism arck ’s fo rm a t1) — ud av regeringen. Selv nægter h an bestem t at overtage stats- og ud en rig s- m inisterportefeuillerne. Tabu retk læber er h a n ikke, h an er træ t og vil ikke lege med mere. Der blæser fra nu av en iskold vind om kring Andræ; den manglende solvarme og h arm on i i h jemm et sæ tter sit præg på ham . Alligevel går h an ikke ud av politik; men til at yde en positiv in d ­ sats fra regeringsbænken er h an ikke mere til at formå. Dog endnu spiller han , som altid med dyb fo rag t h a r hund set det av Bondevennerne dom inerede folketing, gærne førsteviolinen i landstinget, og h an b ehersker 1862 —63, ene sekunderet av Krieger — »Dioskurerne«, der udøver m agten uden ansvarets tynge — ganske fæ llessta­ tens rig sråd ved sine skarpe domme og sit ætsende vid. Med m esterskab giver h an fra nu av rollen som k ritisk po litiker og politisk k ritik er, navnlig det sidste. E fte r­ h ånd en bliver h an hade t som få, den mest upopulæ re m and i det danske m onarki, en »Dr. Stockmann« med sit »»eget Solsystem« udi Politiken, som in tet andet m ø rk t eller lysende Legeme følger«. Han ænser det ikke, så lidt som m ånen hundene, der g iamm er ad den. Men lidt efter lid t fæstnes dog i offentlighedens bevidsthed det billede, som Bille elegant, men overfladisk tegner av Andræ »som en ensom kold F ix stje rn e« : »For hans kolde, k lare F o rnu ft er intet P roblem fo r vanskeligt, men i hans Bryst b ank e r der in tet H jerte, i h an s Sjæl er der ingen Følelse af Varme eller Begejstring fo r Ideer. H an k jender kun Ræ­ sonnementet, k u n den rationelle Slutningsgang, kun a b ­ strak te Begreber og blodløse Theo rier«2). Det er mod denne k a rak te ristik , Johanne Luise Heiberg p ro testerer så energisk i det ovenfor (s. 306) citerede Jfr. »Preussen im Bundestag«, III, s. 371, 388, 421, 423. 2) Citaterne er fra »Fædrelandet« 20. okt. 1866, hvor forholdstals­ valgmåden angribes som »doctrinair«, og »Dagbladet« 3. juni 1863.