HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Flemming Dahl

3 0 6

rede — saa vil De let kunne forestille Dem de utallige Overveielser og Contra-Overveielser, som det h a r kostet mig, inden jeg kunde komm e til at nedskrive disse Linier, og De vil da ogsaa med nogen Deeltagelse modtage Be­ vidnelsen af den oprigtigste Taknemm elighed fra Deres hengivne d. 12. December 63. G. Andræ.« Fo r fru Heiberg står sikkert både And ræ ’s billede og deres indby rdes fo rho ld ganske k lart. Hun veed bedre end nogen anden, a t Andræ ikke blot ejer et sk a rp t h o ­ ved, men også et varm t hjæ rte, og h u n »troer, Beskjæf- tigelsen med de kolde, strænge Tal er en Dæmper p aa denne Følelse, h an med Anstrængelse og Møie arbeider p aa at skjule og qvæle«. Men h u n ser også fa ren ved vennens politiske og menneskelige selvisolering: »Kold er Andræ im id lertid ikke, men ligesom m an tildæ kker lis m ed varm e G jenstande fo r at holde Kulden vedlige, saa- ledes tildæ kker Andræ sig med lis fo r at afkjøle, hvad der b ræ nder i hans Ind re; det er et fa rlig t Experim ent, thi lidt efter lidt k an let det Ind re ganske afkjøles ved denne yd re Kulde, men endnu vil jeg ikke tro, at det er komm et saa vid t . . .« Det er en selvfølge, a t hu n med varm e ven­ der sig imod Andræ ’s syn: »Jeg b ry d e r mig ikke om a n ­ d re Mennesker end de faae, jeg ho lder af, alle and re ere m ig ligegyldige«. Vennen h ar, efter hendes mening, »lige­ som sat sin Sjæl i Fængsel og ender vel med ligesom hiin berøm te Fange at have nok i en Edderkops Selskab«. E t dusin å r senere sk river hun fortvivlet til Krieger: »Hvor frygteligt! Jeg synes, at dette rigt udstyrede Men­ neske meer og m eer fo rvand ler den bløde Klump i venstre Side til Steen og Metal. Gud fri os fra det Onde!«1). F o rk laringen på denne triste udvikling søger h u n dels *) Breve av 18. aug. 1861, 3. juni 1863, 19. maj 1864, 10. marts 1875, Heiberg-Krieger, I, s. 35, 178, 290; II, s. 246.