HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Flemming Dahl

2 9 0

i ringe grad i sin hu stru ; dog delte hun han s interesse for historien. Hendes hengivelse i m usikken, som Poul Andræ så sm ukt h a r skildret os, var sikkert ægte nok, men nogen stø rre æstetisk nydelse h a r det næppe været fo r hendes m and, i hvis øren den »guddommelige« Grisi’s toner altid lød, at høre hende med sin spinkle stemme synge »Det gamle Træ , o lad det staa«. Alt fo r grelt m åtte h an mindes, at »die schdnen Tage in Aranjuez sind nun zu Ende«. F ø rst og fremm est var det dog vel en kvinde og en kvindes kærlighed, Andræ havde attrået. Men netop her slog hans h u stru ikke til. I modsætning til sin m and , der, —-h an endda over fire å r æ ldre end hun — selv i sin høje alder — »malgré mes quatre-v ingt ans« — såe ud, »som da han var 22-aarig L ieutenant«, ældedes hun fø r tiden. Allerede som yngre blev hun underlig t bleg, blodløs, vis­ sen, gammel, muligvis fo r en del en nedarvet Schack’sk fam ilieejendommelighed; m åske vil det erindres, at ved hendes hø jt begavede broders død 39 å r gammel (1859) form åede de tyske læger ikke at fastslå nogen anden dødsårsag end alderdom og udslid thed1). Ondt, men in ­ genlunde ueffent kunde fru Heiberg 19. jun i 1864 — i sin livfulde skildring av skov tu ren til »Fileværket«, hvor hun for at skåne Andræ fo r stikp iller fra fruens side »pænt og delikat« forsvinder fra skuepladsen — skrive til Krieger: »Herre Gud! Nu seer jo F ru Andræ ud, som om h u n var Mandens Bedstemoder. S takkels Andræ! »men hvad F anden vilde du p aa den Galei!« . . . .« Ungdom og skønhed, ånd, elskov, alt det, Andræ som ung havde higet efter, alt dette skulde han ikke møde i sit ægteskab. Hans frue manglede, synes det, næsten g an ­ ske ynde, charme, glød — imellem m and og hu stru sprang ingen elektrisk gnist, ak, dæ r fødtes intet fo ru n d e r­ ligt, intet vidunderligt! Og efterhånden gik det da også *) Vald. Vedel i »Dansk biografisk Lexikon«, XV (1901), s. 33.