HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Flemming Dahl

288

C. G. Andræ fu ld t forstod, at den, der engang havde læ rt at elske Johanne Luise Heiberg, ikke i det lange løb kunde blive helt lykkelig med Hansine Schack. Uden al tvivl blev hun sin m and en god hu stru . Næppe dog den rette! Ikke fo r intet v a r hun beslægtet med Andræ, av blod, åndsfo rm og k arak ter, men ganske visst ikke av a ttrå og tem peram ent. Velbegavet, som h u n var, ævnede hun i en ualm indelig grad at dele, ja, at gå op i sin m ands politiske interesser, det være nu noget m ed ­ fød t eller senere tilegnet. Med anspændt opmæ rksomhed følger hun dag fo r dag fra tilhørerlogerne i rigsråd og rigsdag sin m ands »Mesterforedrag, hvori h an veed at gjøre det Kjedeligste interessant«, om det så er de tø r­ reste finansielle æmner, h an behandler, ligesom det er en stadig ny kilde til glæde fo r fruen, n å r Andræ snart overlegent, sn a rt spøgende gør op med sine angribere. Og n å r han som m inister (12. dec. 1854— 10. juli 1858) k om ­ m er hjem , træ t av og æ rgerlig over fo rtrædeligheder og strid i statsråd, m inisterm øder eller udvalgsforhand linger, er hun stedse til rede med forstående deltagelse. I en række av å r er hans sag hendes i medgang og modgang; hans ros hendes stolthed, som da hun 20. nov. 1860 i sine optegnelser in extenso avsk river Jo h an Ludvig Hei- b erg ’s ovenfor (s. 274) delvis gengivne brev til faderen. Andræ ’s dom over mænd og m eninger går igen i de væ rdi­ fulde politiske dagbøger, hans h u s tru fra 1855 til 1864 (1872) omhyggeligt nedsk river efter m iddagsbordet, n av n ­ lig ved de fordringsløse, men betydningsfulde to rsdag s­ middage, da hun som væ rtinde ho lder politisk salon for Hall, Krieger og b roderen fo rfatteren og m in istersek re­ tæ ren Hans Egecle Schack. Kun sjældent, m en da ikke uden vid og skarpsindighed , tager hun til orde imod sin m and og hans kolleger, medens nogen k ritik og ironi forbeholdes dagbogens duodezhæ fter1). En spæd spire til *) Jfr. f. eks. »Geheimeraadinde Andræs politiske Dagbøger«, II, s. 14 og 131.

*