HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Flemming Dahl

2 7 0

træde i skygge for det langt m ere kendte Heiberg-K rieger’- ske venskab. Men h a r fo rfatteren ret i sit syn, da få r vi m åske nøglen til, vinder vi m åske en dybere forståelse av det tragiske i statsm anden og m ennesket C. G. Andræ ’s ensomme liv. Ung tråd te J o h a n n e L u i s e H e i b e r g 1833 ind i den unge C a r l G e o r g A n d r æ ’s tilværelse. Med dette sommersolhverv blev verden ny fo r ham . Til sin sidste stund erindrede h an tydeligt — og genkaldte fo r hende gang på gang i senere å r — selv de m indste enkeltheder ved deres første møde. Da Jo h an Ludvig Heiberg ved avskedsfesten for A. F. Tschern ing d. 19. ju n i 1833 førte sin unge h u s tru ind til en spændt ventende vennekreds, da v a r det fo r Andræ, som om det med eet blev dag i hans liv. I en florlet, snehvid d rag t med en blodigrød rose i bæltet, ung og strålende, hilste husets frue de fo r­ sam lede gæster med sit sejrende smil og sine v idund er­ lige øjne, blå, med b rune øjnes glød og glans. Thi det var ikke blot, som hun selv siger, »Lykken [, der] havde forelsket sig i mig«; også det halve Køben­ havn tilbad den unge scenens dronning. I en poetisk lig­ nelse ser en av de tilstedeværende, Adolf Fibiger, i h e n ­ des »brillante Øine«, »en Solstraale, hvis klare, rene Giands kastes tilbage fra en Skovstrøms mørke tause, ilende Vande. Saaledes er hendes Blik, n a a r hun taler; tier hun, da er det, som om S trømmen havde sagtnet sit Løb og var blevet en yndig Skovdam«. Og videre sk river den unge lø jtn an t til sin m oder; »Hun talte langsom t og k o r­ rekt, som n a a r m an taler et fremmed Sprog, med en noget syngende Stemme, men n a a r Sam taleemnet rev »Der ulmer i hendes Blik en Glød, Som til Flamme sig let forstærker; Men Undseelse farver Kinden rød, Naar sit Øies Virkning hun mærker.«