HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5
Civiletatens Materialgaard
2 6 3
gaarden. Hans B roder Claus Dajon var M aterialforval ter, og fø r ham havde hans F ad er F ran z Dajon (f 1794) og hans Bedstefader Nicolai Dajon (f 1765) været Ma terialforvaltere. E fte r at Dajon var rykke t ud af sit fo r rige Atelier i Bygningens nordlige Del, synes Stanley at have faaet dette, saa at h an nu havde to Værksteder. Det frem gaar i hvert F ald af Slotsbygningskomm issionens Jou rn a l fo r 1806, at h an paa dette T id spunk t raadede over to Atelierer. Komm issionen v a r i Forlegenhed for Væ rksteder til de Snedkere, som arbejdede p aa Slottet, og Stanley tilbød den saa sine to Atelierer p aa M aterial gaarden mod en aarlig Godtgørelse af 70 Rdl. Stanley var p aa den Tid 68 Aar gammel og var næsten ophørt med at arbejde; han var tilmed noget fo rfalden og i be standig Pengeforlegenhed. Myndighederne gik derfor ind paa det foreslaaede A rrangement, skønt Værkstederne jo egentlig v a r offentlig E jendom og overladt Stanley af Regeringen, fordi h an dengang havde Bestillinger til S ta ten. D ronning Louises Monument stod endnu i det ene Værksted, da Kapellet i Roskilde stod ufu ldend t siden 1778; fø rst lang t senere, 1821— 25, blev det bygget fæ r digt af C. F. Hansen. Da Dajon var død 14. December 1823, skrev Akade m iets Præses, P rins Christian (Chr. VIII) straks til H. E. F reund , som dengang var i Rom, om at komme hjem »for at benytte Dajons skønne Atelier og være Akade m iet nyttig«. Men F reund havde ingen Hast med at komme h jem ; han ønskede, ligesom Thorvaldsen, at u d strække sit Ophold i Rom saa længe som muligt. F ø rst i Marts 1828 forlod h an Italien og begav sig p aa Vej mod H jemmet, langsom t og til Fods (!). I Mellemtiden gjorde H isto riem aleren C. F. Høyer, som var komm et i S trid m ed Akadem iet og havde m istet sit Atelier p aa Charlottenborg, et Forsøg p aa at fa a Boligen og Atelieret paa M aterialgaarden; m en R entekamm eret ho ldt paa,
Made with FlippingBook