HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Fr. Weilbach

246

storie og Beskrivelse«, som kun gaar til 1730, yder heller ikke meget. Der knytter sig imidlertid mange Minder til de to Materialgaarde, og da der ikke er nogen Mangel paa arkivalsk Kildestof til Oplysning om Bygningernes Opførelse og senere Skæbne, vil et Forsøg paa at udrede disse Forhold formentlig være paa sin Plads. Om Militæretatens Materialgaard h a r Generalmajor H. U. Ramsing for nylig givet gode Oplysninger i en Ar­ tikel »Fæstningens Materialgaard« i Tidsskrift for Inge­ niørofficerer 1932, S. 105—10. De to Materialgaarde ud ­ gjorde oprindelig en Enhed, og til deres Omraade hørte tillige den Grund, hvorpaa Hestgardekasernen senere blev bygget, samt en smallere Strimmel, som paa et vist Tids­ punkt (se nedenfor) er blevet afstaaet til Grundejerne i Ny Kongensgade. Oprindelig havde Materialgaarden lig­ get i Rigensgade paa det Hjørne ved Stokhusgade, hvor nu Methodistkirken ligger; men i 1663—64, da Opfyld­ ningen ved Frederiksholms Kanal var fuldendt, blev den henflyttet til sin nuværende Plads. Den var i Hoved­ sagen et militært Etablissement, og dettes Chef var Fæst­ ningskommandanten, under hvem en Materialskriver, senere kaldet Materialforvalter, førte det daglige Tilsyn. I Tidens Løb var det dog blevet Skik ogsaa at henlægge Materialier til civile kongelige Bygningsarbejder der, hvor­ for Gaarden foruden med det sædvanlige Navn »Fæst­ ningens Materialgaard« ogsaa benævnedes »Den konge­ lige Materialgaard«. Først 1716, da Johan Conrad Ernst var blevet Generalbygmester, lykkedes det denne at faa den største Del af Arealet udskilt som en særlig Material­ gaard for Civiletaten. Det kunde saa meget lettere lade sig gøre, som de fleste Bygninger, der indtil da var op­ ført, laa paa den sydlige Del, som Militæretaten beholdt. I en Skrivelse til Rentekammeret af 7. September 1716 omtaler E rnst »Kongl. Mayst.s Biugnings Materialgaard, som efter allernaadigst Tilladelse er afdeelt oc indplan-