HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Smaastykker 235 Skolen er den Slags Kærestehistorier almindeligt Samtale­ emne, særlig i Haandarbejdstimerne, og i Hjemmene var Ligegyldigheden overfor Børnene ofte saa stor, at de uden Skrupler fik Lov til at læse alle Slags nmoralske og uanstændige Bøger, hvorved deres Fantasi forurene­ des, og deres Tankegang tilsmudsedes. Ved de nye Skoleloves Ikrafttræden i 1814 fik Skole­ direktionen en vidtstrakt Myndighed over »samtlige Sta­ dens og dens Forstæders Skoler«, og man gik da straks i Gang med at undersøge Klagerne over de ovennævnte Forhold, der viste sig at være fuldt berettigede. Særlig Børnene fra de mere velhavende Hjem var det galt med, de var de værste til at hjemsøge Restauratørerne og Kon­ ditorierne for at tilfredsstille den »lækkersultne Gane«. Dette burde det nu egentlig være Forældrenes Sag at paatale; men da man havde det Indtryk, at disse ikke alle var i Stand til »at indse de skadelige Følger og den moralske Fordærvelse, saadanne Besøg kunne lede til, vil det blive desto nødvendigere fra Skolevæsenets Side at arbejde mod dette Onde«. (Skrivelse fra Skoledirek­ tionen af 29. Juli 1815). Direktionen paalægger da paa det indstændigste de for­ skellige Privatskolebestyrere »paa det alvorligste at fore­ holde Ungdommen, hvor skadelig for Sundheden, hvor fristende for onde Tilbøjeligheder og hvor sørgelige i de­ res Følger slige Besøg kunne blive, og derhos give den til Kjende, at ligesom der af Politiet vil blive vaaget over en streng Overholdelse af Plakaten af 28. Januar 1811, som under Straf forbyder Værtshusholdere, Lejeboed- holdere, Conditorer og Restaurateurer i Kjøbenhavn at udsælge af deres Boutiquer til Skoledisciple, saa vil der ogsaa fra Skolevæsenets Side vorde føjet alvorlige Fo r­ anstaltninger til at hæmme den paaankede Uskik, hvis det erfares, at Ungdommen frem turer med denne onde Vane og ikke agter Formaningerne«. Imidlertid — der var ingen Formaninger, der hjalp, og Skolerne fralagde sig ethvert Ansvar for Børnenes Op­ førsel paa Vejen til og fra Skolen —, og Direktionen gav sig da til at grunde over, om Fejlen muligvis kunde ligge paa andre Punkter, og standsede da ved Bestemmelserne om Skolestraffene, som syntes alt for milde. Dette paatales da i en ny Skrivelse til Skolerne (af 19.