HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Julius Termansen

178

tat. Men desværre er det gaaet med dette Kort, som med saa mange andre Udskiftningskort. Det er blevet benyttet ved Matrikuleringen i 1805 og bærer derfor Paategninger og Rettelser, saa det ikke tydeligt fremgaar af Kortet, hvad der hidrører fra Udskiftningsarbejdet, og hvad der skyl­ des Matrikuleringsarbejdet. Agrenes Inddeling i de for­ skellige Aase i Byens Vange fremgaar af Kortet, og dette udviser Navnene paa de 4 Gaardmænd. Christian Truelsen fik den nordvestlige Del af Bymar­ ken, en Lod vest for Vejen til Buddinge og en Lod øst for denne Vej og nord for Emdrupvejen samt en Lod ved Byskellet imod Gentofte og grænsende til Emdrup Sø. Dette blev ved Matrikuleringen Matr. Nr. 1 og er Jorderne til nuværende Emdrupgaard, hvis Bygninger er blevet flyttet ud i Marken 1838. Anders Espensen fik den sydvestlige Del af Bymarken samt en Englod øst for Kongevejen. Under den første Forretning, som Udskiftningskommissionen afholdt, havde der været rejst et Krav om denne Gaards Deling. Niels Andersen, Ungkarl af Emmedrup, indfandt sig og: »foreviste et ham af hans Fader Anders Pedersen med­ delt Skiøde dateret 22. September 1778, hvorved han har tilskiødet ham den halve Deel af Gaarden Nr. 4 her i Byen, hvoraf Anders Espensen efter samme Skiødes Ud­ visende skal være Ejer af den anden halve Deel, og i Anledning af dette foreviiste Skiøde paastaaed, at blive ved den nu forestaaende Udskiftning tildeelt sin Part af bemeldte Gaards Jorder; Anders Espensen erindrede he r­ imod, at dette Skiøde ikke var af nogen Kraft, da der­ imod skal være oprettet en Contract, som tilintetgiør samme, hvilken han foregiver Niels Andersen skal have bekommet, men Niels Andersen imodsagde saadant. An­ ders Espensen forbeholdt sig at beviise hans Foregiven­ des Rigtighed om Contracten, hvorfore Commissionen ikke kunde melere sig i denne Sag, som paa lovlig Maade imellem Parterne vil blive at udgiøre«.

Made with