HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Th. A. Müller

122

ker; de er im idlertid i den Form , hvori de foreligger, lige fra »Peder Paars« til »Niels Klim« og de »moralske T a n ­ ker«, overmaade dristige fo r Tiden, saa dristige, at selv en frisindet Mand som G. Baden senere fo rund rede sig over, at de moralske T anke r kunde faa Lov til at slippe u skad t igennem Censuren. Holberg h a r sikkert her kun i lige saa ringe Grad dæmpet sine dristige »Intentioner«, som han af Hensyn til den senere Tids Æ rb a rh ed »myn- strede« sine »frie Expressioner«. Og n a a r m an tænker paa, hvorledes i F ran k rig Voltaire og D iderot fik deres Bøger b ræ nd t af Bødlen, m aatte flygte over Hals og Ho­ ved for at slippe for Fængsling eller med deres Fo rlæg ­ gere anb ragtes i Bastillen og Vincennesfængslet, kan m an kun beund re Regeringens Forstaaelse overfor Holbergs V irksomhed; »vi talede som i en fri Stad, vi spøgede, vi skæmtede, vi kappedes uden F ryg t i lystige Indfald , da Kongen aldrig optog F risp rog eller et uoverlagt Ord ilde«, siger Holberg da ogsaa med Rette om den af ham beundrede og elskede F rede rik IV. Heller ikke p rivate Angiverier lykkedes det at k rumm e et H a a r p aa hans Hoved de to Gange, det forsøgtes, skønt K lagerne første Gang udgik fra selve Kongens Svoger og Sekretær i det danske Kancelli; Konseillet og Kong F rede rik IV afviste dem, ligesom senere den pietistiske Christian VI skal have afvist et P a r mægtige Gejstlige, der siges at have h aft Lyst til at faa fa t p aa Holberg og »bekehre« ham for »Niels Klim«. Holberg nød im idlertid ikke blot de Styrendes Gunst. Ogsaa Pub likum var ham , lige fra »Peder Paars« u d ­ kom, i høj Grad bevaagent. Naturligvis var der Folk, der kunde k ritisere og skum le over en F o rfa tter, der saa uge­ n ert skulde sige sin Mening om alle mulige Fo rho ld lige fra den moderne Interesse for offentlige Fo rho ld (»det politiske Kandestøberi«) og Universitetets O rdning til