HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Th. A. Muller

120

nere S tatholder i Norge, hvem h an alle som gode Bekendte sendte Brev til før sin store Udenlandsrejse. Og endelig var der b land t hans Beskyttere de to Svogre, Geheimeraaderne Iver Rosenkrantz, dengang dansk Gesandt i London, se­ nere Udenrigsm inister, og Chr. Sehested, dengang Uden­ rigsm inister. Det var Iver Rosenkrantz, der gav Holberg det store Rosenkrantzske S tipendium til Udenlandsrejse i fire Aar, og Chr. Sehested tak k e r h an fra sin Udenlands­ rejse for m od tagne Velgerninger, vi ved ikke hvilke, og h aab er p aa fo rtsa t P rotektion. Det er rimeligvis disse to høje Statsembedsmænd, der h a r skaffet h am Adgang til selve Kongen, der — skøn t Holberg ikke havde d ispu te­ re t — lovede ham det første P rofessorat, der blev ledigt. H an blev da ogsaa P rofessor et godt Aar efter, at han v a r komm et tilbage fra sin store Udenlandsrejse; i dette Aar h a r h an vel h a ft det lid t knap t, bl. a. fordi h an som P rofessor følte sig for fin til at undervise (hvad f. Eks. Gram aldrig gjorde) — en S ituation, som vel næsten alle S tuderende p aa et eller andet T id spunk t h a r væ ret i, og som der i Sandhed ikke med Holbergfanatikere er Aar- sag til at gøre noget Numm er ud af. Da h an var blevet Professor, var hans Tilværelse økonom isk betrygget. Han havde gode Indtæg ter og meget rundelig F ritid , saa at h an kunde følge sine m angeartede m aterielle og aande- lige Interesser. Hans S torhed skyldes selvfølgelig hans Geni og han s Udholdenhed; men de ledende Mænd i D an ­ m a rk gav ham rundelige Kaar og megen F rihed til at udfolde den, det eneste, som Staten kan give sine store Mænd, og som den ikke altfor ofte giver; m an tænke f. Eks. p aa de Kaar, der blev bud t Mozart, der endnu p aa sin Berømmelses Højde m aatte. trygle Venner om sm aa Laan og sukke efter at faa et P a r T im er besat med Klaverelever. I København fa n d t h an dernæst Boghandlere og Bog­ trykk ere i Mængde — Bergen havde som sagt ikke en