HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5
R. Berg
106
de nævnte Smaafolk m aa have h ø rt med til Befolknin gen, og hvor m ange der m aa have været af dem. De h a r vrim let p aa Gader og Stræder, skikkelige Sm aa folk og løst Pak imellem h inanden, tilfredse med de P ar Smaaskilling, de h a r kunnet tjene, og altid om sig, hvor der var Udsigt til at skaffe sig lidt ekstra. F attige og fo r hutlede var de fleste af dem, og ingen af dem regnedes b land t Godtfolk. I m o ralsk Henseende uden den Støtte at tilhøre et ane rkend t Lag a f Befolkningen og jagne og forfulgte, n a a r de greb ind i de ane rkend te E rhvervs Interessesfære. De nødtes saa at sige til at skaffe sig Føden, som de kunde bedst, ford i al Adgang til lovligt E rhverv var spæ rret af Lavene. In tet Under, at store Krese af den lavere Befolkning derfo r prægedes af sæde lig S laphed og Ligegyldighed, og at de kunde beherskes af en Galgenhumor, der altid v a r p a ra t til at spille H al løj med Politi og Øvrighed og fylde Gaden med Skraal og Optøjer. Nogen skarp Grænse mellem , dette Lag af Befolknin gen og den Masse Tiggere og løst P ak , som til Stadighed opfyldte Gaderne, var der ikke. Det m aa have været en gammel Skade i København, n a a r Christian IP s v e rd s lige Lov k an fortælle, »at m ange fattige Mennesker som intet have, gaa og sam le Guds Almisse af gode Menne sker og ere alligevel stæ rke og karske og føre, baade Karle og Kvinder, Drenge og P iger og ej ville tjene eller tage dennem noget Arbejde fore, meden de kunne fange deres Livs Nødtørft og Føde«. Indførelsen af au to rise rede Tiggere, der tilhø rte Byen selv, h a r ikke afh ju lpet Ondet, og det h jalp ikke, at m an forbød Tiggeri. 1576 hedder det i et Kongebrev, at det vrim lede med Tiggere paa Gader og Stræder, »hvor de omløbe at trygle og udi Hobetal efterfølge, n a a r nogen god Mand frem g aar p aa Gaden med T rygleri og Betleri, saa at m an ikke kan blive dennem kvit«. Det er et helt italiensk Folkelivsbil
Made with FlippingBook