HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

R. Berg

100

og solidt og svarede til sin Pris. At give ærligt Køb og levere »ustraffeligt« Arbejde blev det afgørende fo r den, der vilde skaffe sig sine Medborgeres Agtelse. Det h ed ­ der f. Eks. i Possem entm agernes Sk raa af 1634: »Kunsten og H aandvæ rket skal enhver Lavsbroder have udi god Agt og Ære, item dermed redeligen og oprigtigen handle,, som h an vil ansvare og være bekendt.« Det er paa dette Grundlag, at der lidt efter lidt u d ­ vikler sig en hel ny Moral og en særlig Respekt fo r det personlige Arbejde og derm ed ogsaa fo r Individet som saadant. Købm andsstanden giver os de første Eksem p ler p a a denne nye Type inden fo r Borgersam fundet, og Grunden hertil er den, at der indenfo r Handelen v a r mest Brug for den personlige Indsats og det største Mod. Købm ands­ fo rretn ingen i æ ldre T ider var fo rbunden med stor R i­ siko, ikke særlig ved Tab p aa Kunder, m en frem fo r alt ved den Tilfæ ldighed, al Handel var underkastet. Ens Hus og Gaard med hele Varelageret kunde brænde, Skib kunde forlise med Mand og Mus, og da ingen F o rsik ­ ring kendtes, kunde en Mand fra Morgen til Aften fo r­ vandles fra rig til fattig. I de fleste Tilfælde var F o r­ tjenesten vistnok betydelig, fordi alt var beregnet p aa en ringe Omsæ tning med stor Avance. Men det hele var dog i den Grad afhængigt af Tilfældet, at det ogsaa var let at sætte til det ene Aar, hvad der var tjen t det andet. Saavidt m an k an skønne, v a r Varelagrene nu ald rig store, og de fleste Købmænd var og blev velhavende, men det k arak teristisk e for Handelen var, at de Penge, der tjentes, kun i ringe Om fang atter kom ud i Om sæ t­ ningen eller sattes i Forøgelse af Handelskap italen . In d ­ byrdes Konku rrence betragtedes som utilladelig, Reklame som un fair. Alt hvilede paa, hvorvidt Købmanden v a r dristig og i rette Tid forstod at disponere. Hele H ande­ lens Teknik var saare prim itiv. En Købmand m aa tte