HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

R. Berg

98

jeg ikke heller vilde agte det, hvilket jeg fik ogsaa Lykke til, saa at det ikke duede meget. Men Anno 1564 be­ gyndte den store Pestilense at regere her i K jøbenhavn, da raadede Graverne selv derudi og ho ld t der ingen O rd ­ ning og Skik, men skikkede sig utilbørligen.« Mads Bøssestøber er en god Type p aa den gam le Kø­ benhavner, som meget nødigt ændrede noget ved det, der en Gang var løbende. Men netop fordi m an stak saa dybt i Sædvanen, virkede enhver Afbrydelse som en Overraskelse, som en T ilskikkelse eller S traf fo r be- gaaede Synder. Fjendevold, Ildeb rand , Pest og Sygdom kunde hæ rge med en Styrke, som m an laa ganske under for. F ra i Dag til i Morgen kunde m an forvandles fra rig til fattig, og m an stod værgeløs overfor de store, pludselige T ilskikkelser. Man m aatte tage Livet, som det faldt, og se at faa det bedste ud af det. Naivt og um iddelbart, som Sindet udfoldede sig, var m an nysgæ rrige som Børn og søgte alt, hvad der kunde pirre, fordi det daglige Arbejde tog alle K ræ fter i Beslag og i det lange Løb virkede sløvende. Derfor kunde m an stimle samm en om de m ange H en rettelser og overvære dem sn a rt med Gru og Rørelse, sn a rt med Hævnfølelse. D erfor kunde Executionerne veksle mellem de fo rfæ rd e­ ligste P in sler og halv- eller helkom iske S traffe som Gabe­ stok og Halsjern. Alt var m an Deltager i; in tet af, hvad der skete, h a r m ang let sine Tilskuere. Resen giver os et meget talende Billede af de gam le Københavneres Nyfigenhed un d e r Pesten 1619: »Den store Part«, siger han , »er fo rud befængt m ed saadan S ikker­ hed, at den passer hverken p aa Gud eller Mennesker, ligesom Folk havde g jort F o rbund med Døden og en P ag t m ed Helvede, saa at S traffens F lod og Ris skulde ikke komm e over dem . . . . Det ser m an p aa h ine over­ givne Mennesker, som endnu gør sig saa godt som et Spektakel og L atter deraf, at saa m ange føres ud dag-