HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

R. Berg

90

Det er ikke noget stort Tal, men dog sikkert betyde­ ligt større, end nogen anden sam tidig dansk Købstad h a r haft. Hvad h a r de gamle Københavnere levet af? Derom fortæ ller Jordebogen og øvrige bevarede Aktstykker os ikke ret meget. Man finder mæ rkeligt nok kun 60 H a an d - værkere, nemlig 24 Skomagere, 3 Smede, 2 Sporesmede, 7 Skræddere, 1 Sadelmager, 1 Rebslager, 15 Bagere, 1 Dynemager, 1 Bødker, 1 Guldsmed, 2 Møllere, 1 Lappe- skom ager og 1 Maler, en Fagfordeling, der ikke tyder p aa nogen stor Udvikling af Næringslivet. Guldsmeden er den eneste Luk su shaandvæ rker b land t dem. Desuden fo rekomm er 2 K ræmmere og 1 B adstuem and og saa den uundvæ rlige Bøddel. Men Resten? Hvad h a r de givet sig a f med? Det er umuligt, at de alle k an have været optaget af at handle. En Del kan have beskæftiget sig med Landbrug, men der er iøvrigt P lads fo r alle mulige Gisninger. Forholdet mellem Jordebogens Gaarde mod det, den kalder Terræ , c. 150 mod henved 400, sjmes at tyde paa, at de m indre velhavende h a r været i F lertal, og at H aandvæ rkerne h a r h ø rt til disse, k an m an gaa ud fra som givet, ellers var den kendte Bestemmelse fra 1422 om, at ingen Haand- væ rker kunde faa Sæde i Byens Raad, næppe bleven u d ­ stedt. H aandvæ rkerne h a r hø rt til de sekundæ re Lag i Byen, dem, der forholdsvis senest er indvandret. Køb­ m and sstanden h a r udg jo rt den førende Klasse og sikkert ejet de største Gaarde og Grunde. Men i det hele er Væksten af Indbyggertallet sket ved Indvand ring . Der nævnes i Jordebogen ikke faa tyske Navne, der tyder paa, at København allerede da h a r d raget Opmæ rksomheden hen paa sig hinsides Østersøen som en P lads i Opkomst. S tø rsteparten af Navnene er dog danske, men ogsaa de vidner om Indvand ring fra næ r og fjærn.