HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5
En københavnsk Revolutionsplan
6 2
mensvorne holde det muligvis tililende Krigsfolk tilbage. Damp skibet gaar strax til Malmø, hvis Kommendant har Ordre til at modtage og tage i stræng Forvaring de Fanger, der maatte blive ham udleverede. Samtidig indespærre de sammensvorne i Kjøbenhavn hver al' Ministrene sam t Kommendanten og de faa ellers farlige P er soner, navnlig af Officersstanden i deres Boliger. En R evolu tionsregering danner sig, som kalder Borgerne under Vaaben, erklærer Dynastiet for afsat, lover at sammenkalde Rigsdagen, hvis den ikke er sam let, og Udraaber Kong Carl den fem tende til Konge. Den svensk norske Minister maa da strax modtage Valget paa sin Herres Vegne og love det danske Folk, at Dan mark skal som et frit Rige forenes med Sverig og Norge ved fæ lles Kongehus, Udenrigsstyrelse og Organisation af F orsvars væsenet, sam t en Konstitutionel Forbundsforfattning, med h en syn til disse Anliggender — Alt under forbehold af de lovlige Representationers Samtykke. Skal alt dette lykkes, skal det gjøres umuligt for Modstan derne at fremkalde Kamp i Hovedstaden eller i nogen af Pro- vindserne, skal man kunne være sikker paa, at Rigsdagen stad fæster det Foretagne, da ere endnu følgende Vilkaar at op fylde. Et Svensk-Norsk Troppekorps gaar, sam tidigt med at Hoved slaget sker, over til Jylland. Det maa udspredes, at de komme for at beskytte Jylland mod et muligt tydsk Indfald og Besæ t telse. For at dølge Forberedelserne maa en Øvelseleir dannes ved Strømstad eller paa et lignende beleiligt liggende Sted, og Øvelser med Transportfartøjer foretages i Skærgaarden i den nærmest forudgaaende Tid. En m indre Troppstyrke sam les i Skaane. Saasnart Forandringen er sket i Kjøbenhavn, maa Kong Carl komme selv til Malmø for at kunne komme til Ivjø- henhavn i det Øjeblik R igsdagen har valgt Ham. For at Sverig og Norge med Tryghed skulle kunne indlade sig paa Sagen, maa en fransk Eskadre gaa ind Østersøen, efter ladende et par Skibe paa Kjøbenhavns Rhed (for at proviantere), og iøvrigt spærrende den russiske Flaade Adgangen til Sveri ges kyster, navnlig til Gothland. Endvidere maa Frankrig y d er ligere f o r s i t v e d k o m m e n d e a l e n e (England kan man ikke stole paa) garantere Sverig-Norge mod landtab i F in marken. Endelig maa der være Sikkerhed for, at Preussen ikke læ g ger H indringer ivejen for Kongevalget og Unionen. Denne
Made with FlippingBook