HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Fra »Støvlet-Kathrine«s unge Aar 535 Dewitz fortæller intet om dette Kærlighedsbrev, men beretter, at Anna Gathrina Benthackens Moder kom til ham den 1. Juli Kl. 7 om Aftenen med en Hilsen fra Dat­ teren, »der bad mig være af den Godhed at komme Kl. 10 for at spadsere med hende, da hun ingen havde at gaa med«. »Jeg afslog ikke en slig Opfordring, men lovede at møde til nævnte Tid, da jeg havde fri til Kl. 11. Anna Gathrina var meget venlig imod mig, da jeg kom, og bad mig om at sætte mig ned« — men saa skifter Scenen, idet Moderen bryder Idyllen ved at slynge Dewitz den Beskyldning i Ansigtet, at han havde talt ondt om Datte­ ren, og hun vidste ogsaa hvor og til hvem han havde bagtalt Anna Cathrina. Dewitz bliver yderst krænket over en saadan Anklage og opfordrer Moderen til sam­ men med ham at gaa til de Mennesker, overfor hvilke han skulde have udtalt sig som anført, men dette nægter hun, »da det hele var en List« (verstellte Finessen). Dewitz fortæller videre: »Medens vi talte herom, kom en stor, koparret Karl klædt i en blaa Sartou (surtout) ind i Stuen. Jeg begreb ikke, hvad dette skulde betyde, men bød ham dog Godaften; han takkede ikke, »men sagde, at jeg e n d n u i k k e k e n d t e h a m , hvortil jeg svarede, at jeg havde den Ære ikke at kende ham (De­ witz udtrykker sig virkelig saadan: »Ich habe die Ehre Ihnen nicht zu kennen«); hertil bemærkede Karlen, at det var han ganske paa det rene med. Netop som disse Ord var udtalt, kom en anden meget stor og tyk Karl til, der bar en blaa Brystdug, og spurgte de to Benthack’er, om hans Kone ikke havde glemt sin Nøgle hos dem, hvil­ ket de benægtede; han ønskede »der Teufel sollte Sie holen« og gik igen ud af Stuen, jeg troede, at han forlod Huset, men han var kun udenfor for at aflaase Døren til Trappen, derpaa kom han tilbage og drejede Nøglen om i Stuedøren. Da han gjorde dette, studsede jeg og sagde: »Guten Abend mein lieber Herr«, han svarede: