HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

En By i Vaaben 43 indgreb i begivenhederne, som er ganske enestående i la n ­ dets historie. En borgervæbning kendtes herh jemme lige fra middel­ alderen, hvor det føltes som en naturlig sag, at købstæ- dernes indbyggere forsvarede deres ejendele mod fjend t­ lige indgreb. Efter reformationen udgik der hyppigt ko n ­ gelige ordrer til købstæderne 0111 at lade borgerne — hvoraf hver enkelt våbenfør mand s k u l d e være forsynet med så moderne våben som muligt — mønstre og indeksercere, og navnlig i Christian IV’s tid havde opsigten med, at borgerne virkelig opfyldte de krav, man stillede til dem, været meget effektiv. Alligevel h a r danske købstæders borgervæbninger aldrig indlagt sig krigerske fortjenester. Så snart »noget fjendtligt kom på«, lagde de hænderne i skødet, opgav på fo rhånd enhver tanke 0111 at gøre modstand mod de fjendtlige regulære tropper og gemte deres våben bort, n å r fjenden nærmede sig, eller udleverede dem fri­ villigt, n å r byen blev besat. Således gik det også rund t om i landet i denne svenske­ krig — undtagen i København og som bekendt i Nyborg. Naturligvis anvendtes de ni bor ger kompagnier, som r e ­ præsenterede byens forskellige kvarterer, og som stod u n ­ der befaling af deres egne anførere, ikke på de mest u d ­ satte steder, men de ydede en fortrinlig hjælp til fæstningens udbedring og en virksom reserve, hvor de forrest kæmpende led for store tab. Også i de forskel­ lige udfald deltog de, og nå r det h a r været hævdet, at de på g rund af uduelighed overhovedet ikke blev anvendt i kamp, modsiges dette, som det senere skal ses, af n y ­ fundet arkivstof. Der var et p a r afdelinger uden for det egentlige borger­ skab, som i særlig grad kom til at spille en rolle. Det var købmandssvendene under Andreas Borras og h åndvæ rk s ­ svendene, hvoraf de sidste var inddelt i 6 kompagnier.