HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

466

Meddelelser fra Raadstuearkivet 1930—1932

Bønder at indføre Mælk og Fløde om Søndagen før Høj­ messe. Ifølge Politianordningen 22. Oktober 1701 betaltes Porttold af enhver, der vilde slippe ind i Byen, kørende, ridende eller gaaende. Fritaget var alene det kongelige Hus’ Vogne, Hoffets Betjente, Posterne, en stor Mængde civile og militære Embedsmænd og en Del private, der havde Forretning uden for Byen, deriblandt ogsaa Fugle­ kongen ved det kongelige danske Skydeselskab. Endelig udstedtes Tegn til særlig begunstigede Personer. Struensee vilde for Fodgængernes Vedkommende helt have afskaffet den »ubehagelige Afgift«, men Benova­ tionskassen kunde ikke undvære Indtægten. Ifølge Plakat 8 . Maj 1771 blev Passagen Søn- og Helligdagene aldeles fri; om Natten kunde man mod den sædvanlige Afgift komme ind i Byen, ud derimod kun med Tegn fra Kom­ mandanten. Ifølge P lakat 7. Oktober 1772 blev Passagen stadig fri for gaaende, medens kørende og ridende maatte svare Afgiften. Ved Beskript 28. April 1797 blev Port- og Passagepengene helt ophævede for Fodgængere og fo rk ø ­ rende Fredag Formiddag. Derved mistede Benovations­ kassen Halvdelen af Indtægten (3000 Bdlr.). Ifølge kongelig Resolution 21. Juli 1819 betaltes der Port- og Passagepenge om Aftenen (om Vinteren efter Kl. 4, om Sommeren efter Kl. 8 ) indtil Kl. 12 Nat. Der­ efter lukkedes Portene, kun Nørreport blev holdt paa Klem, og Fodgængere betalte 2 Sk., Vogne dobbelte Po rt­ penge. Der var stadig Strid ved Portene om disse Penge. Dels kunde man ikke blive enig om, hvad Klokken var slaaet, dels voldte Fritegnene mange Misforstaaelser. Det var ofte vanskeligt for Betjentene at afgøre, hvem der maatte passere uden Afgift, og hvem der skulde betale. Saa indviklet var Systemet med de forskellige Arter af Afgifter, at Autoriteterne selv løb sur i dem. Oppebørslen af Portafgifterne var i Reglen bortforpag- tet til et Selskab for ca. 20,000 Rdlr. aarlig eller lidt mere