HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

35

Københavns Kommune og de store Landboreformer

gamle Fæsteforhold vendte tilbage i nye Former. Den retslige Afhængighed var mindre, den økonomiske til Gengæld større. Et ny t Hoveri voksede frem, delvis med de samme sociale Følger som det tidligere. Ogsaa paa Bistrup mærkes disse Forhold. F ra Midten af det 18. Aarhundrede — fra 1755 — er bevaret en Udtalelse, som viser, at man betragtede Hus­ mændene som en begunstiget Befolkningsklasse, hvis Tillokkelser ikke burde forøges. Højst, erklærer m a n 1), maa de være i Stand til at holde en Ko eller 6 Faar. Har de flere, lægger de Beslag paa Bondens Græsning, »lever alt for vel« »og gider icke arbeidet, med mindre Bonden vil betale dem dobbelt og give dem hvilken Agger eller Eng, som de forlanger.« Husene, hedder det en Snes Aar sene re2), bør fortrinsvis besættes med »skickelige Gaardmænd«, som uden egen Skyld er k om ­ met i Vanskeligheder. Unge Karle, som en Tid ha r levet som Husmænd, bliver derved vant til en anden og bedre Økonomi, end der passer sig for Gaardmænd. Det var en Virkning af denne Betragtningsmaade, at Arvefæstebrevene udtrykkelig forbød Bønderne uden Gods­ styrelsens Samtykke at opføre og bortleje Huse. Udviklingens Gang lod sig dog ikke standse. 1761 var der 318 Husmænd og 282 Huse. 1798 var Tallene 333 og 3163). Den største Tilvækst — 18 nye Huse — som i 1768 og de følgende Aar blev opført paa en af Hoved- gaardens Marker, Skyttemarken — var den direkte Følge af Landboreformen. Da Forpagteren gav Afkald paa Bøn­ dernes Hoveri, maatte Husmandsarbejdet yde Erstatning for Tabet. I 1761 var der 5 Husmænd, 2 i Jyllinge og 3 i Høje

*) Skr. t. Stiftamtmand Scheel 18/a 1755. Magistratsdir.’s Kopib. 2) Magistratsdir.’s Res. Prot. 20/2 1773. 3) Se Jordebøgerne for de nævnte Aar.