HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Københavns Kommune og de store Landboreformer

2 9

Da Kommunen i 1768 gav Generallandvæsenskollegiet Beretning om sit Reform værk, fik ogsaa Udskiftningen en Om ta le1). Meget var der ikke at fremhæve. I ad ­ skillige Landsbyer havde man holdt Møder med Bøn­ derne og beregnet Indhegningsarbejdet. Bestandig havde det vist sig, at »Lukningen falder dem saa umuelig at bestride, at man nødvendigt h a r maatted frafalde det Forsætt«. Kun hist og her havde nogle »aparte Ind ­ hegninger« fundet Sted; paa enkelte Overdrev havde man faaet Græsningen indskrænket. Eet Resultat kunde man paapege, Delingen af Glim. Da Halvparten af Byen — 9 af 19 Gaarde — var brændt, enedes Magistraten med den største Lodsejer, Grev Holstein paa Ledreborg, om at dele Landsbyen i to, genopbygge de afbrændte Ga a rde2) langs Vejen mellem Roskilde og Ledreborg og give dem Jo rd i de fjerneste Marker. Gaardbygningerne i Ny Glim (nu Helvigmagle) laa med 300 Alens Afstand fra hverandre, adskilte ved .dobbelte beplantede Diger, hvad der »giver een behagelig Anseelse i deres Egalité og lige Linje«. Fæsterne i GI. Glim havde stedse været fattige og behøvet Forstrækninger. Efter Fo rand ringen »befinder de dem alle vel, forbedres daglig og betaler alt, hvad de bør«. Kun langsomt gik det fremad i de følgende Aar. Den Struenseeske Magistrat viste forgæves sin gode Vilje ved a t udsætte to Pengepræmier, paa 200 og 100 Rdl., for de første Bønder, som udflyttede deres Gaarde3). Saa sent som 17904) var der kun 19 Gaarde — i 11 Byer — som var bleven fuldstændig udskiftet. I 15 Byer, med 71 Gaarde, var Godsets Bønder alene bleven adskilt fra 7) Anf. Skr. t. Generallandvæsenskoll. 2/s 1768. 2) De tre hørte til Bistrup, de 6 ejede Ledreborg. 3) Bekendtgørelse hU 1771. Mag. Kopib. Nr. 4. 4) Beretning f. Forvalteren 10/i 2 1790. Pk: Supplementer og Bilag t. Jordebøgerne 1790— 1871.