HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

307

Den kongelige Vogngaard ved Christiansborg

ning omtalt, er i »Thorvaldsens Museums Historie«, som i 1892 blev udgivet af Overbibliothekar Chr. Bruun og Stadsarkitekt L. P. Fenger; men den Fremstilling, som gives der, er paa de fleste Punkter urigtig. Fenger, som er Bogens egentlige Forfatter, mener, at Bygningen »af­ sluttedes mod Vest af en i Krigsaarene af Kjøbenhavns Regiment under Overbygningsdirektør Hansens Ledelse opført Mur, der stod, hvor nu Skillerummet staar mellem Forhallen og Corridoren i Museet«. Det skulde altsaa være Militæret, der »i Krigsaarene«, altsaa før 1814, havde om­ bygget Remisen; men Akterne viser, at Ombygningen skete i 1820; og hvad den omtalte Mur angaar, har en saadan ganske vist været paatænkt i 1818; men det blev opgivet, og C. F. Hansen byggede i Stedet derfor et helt Forhus, hvis Façade vendte mod Syd ligesom senere F a ­ caden af Thorvaldsens Museum. At Militæret skulde have haft noget med den Sag at gøre, er en Misforstaaelse; der har i det højeste været kommanderet nogle Soldater til at gøre Tjeneste som Haandlangere. Thuras Planer i »Den danske Vitruvius« viser, at der bagved Slotskirken laa tre Bygninger i Flugt med hver­ andre, nemlig Remise- eller Vognskursbygningen, Kron­ prinsens Stald og Gardestalden. Den sidste, som laa længst mod Syd lige overfor Ridehuset, var en smal Bygning i een Længe; Kronprinsens Stald var derimod et Kom­ pleks af fire Længer omkring en aflang, retvinklet Gaard; og Vognskursbygningen bestod af to parallèle Længer, der forbandt Kronprinsens Stald med Slotskirken. Imel­ lem Længerne var der en temmelig bred Gaard, hvilket medførte, at den nordre Længe skød sig længere ud imod Kanalen end Slotskirken, ganske som det er Tilfældet med den nuværende Museumsbygning. Alle tre Bygninger var efter Slotsbranden 1794 stærkt medtagne og blev kun provisorisk eller slet ikke istandsat. Gardestalden blev under Slottets Genopbygning brugt til