HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Københavns Kommune og de store Landboreformer

21

kand ikke andet end være gode saavel for Bonden selv som [for] det almindelige, da den meere end noget a n ­ det opmun trer ham til at søge sit Stæds Opkomst og Forbedring«. »Det skal have sit Forblivende« ved den engang ved­ tagne Ordning, lød Kancelliets Afgørelse1). Om Hoveri og Arvefæste gik Anskuelserne vidt fra h inanden. Anderledes med Hensyn til D r i f t s m a a d e n . At Trevangsbruget var forældet og Fællesskabet en Hindring for F remskridt, var almindelig anerkendt. Dog ogsaa, at deres Ophævelse frembød overordentlige Van ­ skeligheder. Saa indviklede var Forholdene, at en Men­ neskealder skulde forløbe, inden Fællesskabet havde mistet sin Betydning. Paa Bøndergodset levede det længst. Paa Hovedgaardene, som forlængst var frie af enhver Forbindelse med Bønderbrugene, kunde Ejerne adskillig lettere gaa over til det holstenske Kobbelbrug. Allerede i 1770 var der 59, af 116, sjællandske Sæde- gaarde, som arbejdede med 5— 19 Skifter; 10 Gaarde havde 11, 12 havde l 2). Grev A. G. Moltkes Reform paa Bregentved havde mere end noget andet bidraget til dette Resultat. P aa Bistrup Gods skulde det 18. Aarliundrede næsten gaa til Ende, før et tidssvarende Driftssystem blev bragt i Anvendelse. At Magistraten saa langt hurtigere gennem­ førte Reformer til Nytte for dens Bønder, lægger for Dagen, at dens sociale Forstaaelse var større end dens økonomiske Sans. Allerede i 1757 havde Forpagteren anmodet om T il­ 0 Kancellibrev 21/ø 1771. Raadstueark. Kollegiebreve 1771 B. Nr. 89. Brevet synes ikke indført i Kancelliets Brevbog. Jvnf. Mag. Res. prot. 25/u 1771. 2) Axel Linvald: Antvorskov og Vordingborg Krongodser 1768— 74. Fra Arkiv og Museum III. Bd. S. 255 f.